Sådan ændrer du din betalingsmetode i iTunes på pc eller Microsoft Surface
- Åbn iTunes.
- Tryk eller klik på Konto på menulinjen øverst i iTunes-vinduet, og tryk eller klik derefter på Vis min konto.
- Log ind med dit Apple-id.
- Sørg for, at de oplysninger, der er angivet på siden Kontooplysninger, stemmer overens med de oplysninger, du har registreret hos dit pengeinstitut.
- Tryk eller klik på Administrer betalinger til højre for Betalingsoplysninger. (Hvis du bruger en ældre version af iTunes, skal du trykke eller klikke på Rediger til højre for Betalingstype.)
- Hvis du vil opdatere en betalingsmetode, skal du trykke eller klikke på Rediger. Hvis du vil tilføje en betalingsmetode, skal du trykke eller klikke på Tilføj.
- Herfra kan du opdatere, fjerne eller tilføje betalingsmetoder. Hvis du har flere betalingsmetoder, kan du ændre rækkefølgen på dem. Apple forsøger først at trække penge på den øverste betalingsmetode og fortsætter derefter nedad på listen. Du kan ikke ændre rækkefølgen for, hvornår der trækkes penge på Apple-id-saldoen.
Sådan ændrer du din betalingsmetode på din Android-enhedeller Google Chromebook
Du kan redigere dine betalingsoplysninger på en Android-enhed eller Chromebook, men hvis du gør dette, fjernes alle betalingsmetoder med undtagelse af din primære metode fra dit Apple-id og fra andre enheder, du bruger med dit Apple-id. Hvis du vil undgå dette, skal du bruge iTunes til at opdatere dine betalingsoplysninger.
- Åbn Apple Music-appen på din Android- eller Chromebook-enhed.
- Tryk på knappen Menu
øverst til højre.
- Tryk på Konto.
- Tryk på Betalingsoplysninger.
- Rediger eller fjern oplysningerne. Vælg Ingen for at fjerne betalingsmetoden.
- Sørg for, at navnet og faktureringsadressen svarer til de oplysninger, der er registreret hos dit pengeinstitut. Tryk derefter på OK.
Sådan skifter du din betalingsmetode på tv.apple.com
- Gå til tv.apple.com/dk, og log ind med dit Apple-id.
- Klik på kontoknappen
øverst på skærmen.
- Vælg Kontoindstillinger i den menu, der vises.
- Klik på Rediger under Betalingstype.
Hvis du har flere betalingsmetoder tilknyttet, kan du ikke redigere dine betalingsoplysninger på tv.apple.com.
Hvis du ikke kan ændre dine betalingsoplysninger
Hvis du har abonnementer, en ubetalt saldo eller deler køb med din gruppe med Familiedeling, kan du ikke fjerne alle betalingsoplysninger. Du kan få hjælp, hvis du ikke vil bruge en betalingsmetode med dit Apple-id.