Enhedsanalyse og anonymitet

Analyse er designet til at beskytte dine oplysninger og give dig mulighed for at vælge, hvad du deler.

iOS‑enhedsanalyse

iPhone-analyse kan indeholde oplysninger om hardware og operativsystemer, statistik over ydeevne og oplysninger om, hvordan du bruger dine enheder og apps. Disse oplysninger bruges til at hjælpe Apple med at forbedre deres produkter og tjenester. Ingen af de indsamlede oplysninger identificerer dig personligt. Personlige data bliver slet ikke registreret, er underlagt teknikker til sikring af anonymitet, f.eks. ved anonymisering af data, eller de bliver fjernet fra alle rapporter, før de sendes til Apple. Du kan gennemgå oplysningerne på din iOS-enhed ved at gå til Indstillinger > Anonymitet & sikkerhed > Analyse og forbedringer og trykke på Analysedata.

Hvis du har givet Apple tilladelse til at indsamle disse oplysninger, og Lokalitetstjenester er slået til, kan placeringen af dine enheder også blive sendt til Apple til analyse af problemer med ydeevnen (for eksempel styrken på et mobil- eller Wi-Fi-signal i et bestemt område). Disse analyseoplysninger kan indeholde lokaliteter som lokaliteten ved afslutning af en samtale eller lokaliteten for en mislykket transaktion i butik. Du kan altid vælge at slå Lokalitetstjenester fra for Analyse. Det gør du ved at gå til Indstillinger > Anonymitet & sikkerhed > Lokalitetstjenester > Systemtjenester og trykke for at slå iPhone-analyse fra.

Hvis du indvilliger i at sende analyseoplysninger til Apple fra flere enheder, der bruger den samme iCloud-konto, forbinder vi muligvis nogle brugsdata fra Apple-apps, der er synkroniseret på tværs af enheder, vha. kryptering fra start til slut. Apple gør dette på en måde, der ikke identificerer dig personligt.

Du kan også vælge at slå deling af Enhedsanalyse helt fra. Det gør du ved at gå til Indstillinger > Anonymitet & sikkerhed > Analyse og forbedringer og slå Del iPhone-analyse fra. Hvis du har et Apple Watch, der er parret med din iPhone, skal du trykke for at slå Del iPhone- & Apple Watch-analyse fra.

Når du bruger disse funktioner, indvilliger du i, at Apple og dets datterselskaber og repræsentanter overfører, indsamler, vedligeholder, bearbejder og bruger disse oplysninger som beskrevet ovenfor.

Oplysninger indsamlet af Apple vil altid blive behandlet i overensstemmelse med Apples anonymitetspolitik, som kan læses på www.apple.com/dk/privacy

Udgivelsesdato: 12. december 2022