Værdipapirer og anonymitet

Apple indsamler oplysninger om din aktivitet i Værdipapirer, der ikke er tilknyttet dit Apple-id, for at forbedre og tilpasse Værdipapirer. Dit Apple-id bruges muligvis til at søge efter News-abonnementer, hvor de er tilgængelige, så du kan få adgang til dem i Værdipapirer.
 

Værdipapirer er designet til at beskytte dine oplysninger.

Privacy Icon

  • Din læse- og lytteaktivitet i News (hvis tilgængeligt) og Værdipapirer samt din brugsaktivitet i Værdipapirer forbindes med et id, der er specifikt for News og Værdipapirer, og knyttes ikke til dit Apple-id og forbindes ikke med andre Apple-tjenester.
  • Vi bruger muligvis oplysninger om din konto, om de artikelkategorier, du læser, og om de publikationer, du abonnerer på, til at sikre, at reklamerne i News og Værdipapirer er relevante for dig. Vi bruger muligvis også oplysninger om dine abonnementer til at tilpasse reklamerne i App Store. Du har valgmuligheder, hvad angår disse reklamer, som beskrevet herunder.
  • Vi kontrollerer dit Apple-id for aktive abonnementer på erhvervsindhold i Apple News, hvor det er tilgængeligt, for at sikre, at du kan få adgang til abonnementsindhold i Værdipapirer.

Det er meget vigtigt for alle hos Apple at beskytte sikkerheden og anonymiteten af dine oplysninger. Vi arbejder hårdt for kun at indsamle de data, vi skal bruge for at gøre din oplevelse bedre. Når vi indsamler data, mener vi, at det er vigtigt for dig at vide, hvad vi indsamler, og hvorfor vi har brug for dem, så du kan vælge på et oplyst grundlag. Værdipapirer er ligesom alle andre Apple-produkter og -tjenester udviklet i henhold til disse principper.

Vi indsamler oplysninger om ydeevnen af appen og dine interaktioner med appen, så vi kan forbedre Værdipapirer. For brugere i USA, Storbritannien, Australien og Canada indebærer dette oplysninger om, hvordan du bruger Apple News i Værdipapirer. Disse data er knyttet til et id, der er specifikt for Værdipapirer og Apple News (hvis tilgængelig), og knyttes ikke til andre Apple-tjenester. Du kan nulstille id’et på din iOS- eller iPadOS-enhed ved at gå til Indstillinger > Værdipapirer og derefter trykke på Nulstil id. På Mac skal du åbne Værdipapirer og derefter gå til Værdipapirer > Nulstil id og klikke på Nulstil id. Få flere oplysninger om den information, vi indsamler til Apple News, på www.apple.com/dk/legal/privacy/data/da/apple-news.

Oplysningerne om de News-abonnementer, du køber med dit Apple‑id i Apple News (hvor de er tilgængelige), bruges til at sikre, at du kan få adgang til dine abonnementer i Værdipapirer.

For at levere fantastisk indhold understøttes Værdipapirer af reklamer. Hvis indstillingen Personlige reklamer er slået til, bruger Apples reklameplatform muligvis dine oplysninger til at levere reklamer, der er mere relevante for dig. Hvis du slår Personlige reklamer fra, kan Apple ikke bruge disse oplysninger til målrettede reklamer. Det reducerer muligvis ikke antallet af reklamer, du modtager, men reklamerne vil muligvis være mindre relevante for dig. På din iOS- eller iPadOS-enhed kan du slå Personlige reklamer fra ved at gå til Indstillinger > Anonymitet & sikkerhed > Apple-reklamer og trykke for at slå Personlige reklamer fra. På Mac skal du gå til Systemindstillinger > Anonymitet & sikkerhed > Apple-reklamer og fravælge afkrydsningsfeltet Personlige reklamer. De artikler, du læser og lytter til i Apple News og Værdipapirer, bruges kun til at sende reklamer til dig, når du bruger Apple News eller Værdipapirer.

Aktiekurser og data i Værdipapirer (og nyhedshistorier om de værdipapirer, du følger, for brugere uden for USA, Storbritannien, Australien og Canada) leveres af partnere, som skal behandle oplysningerne i overensstemmelse med Apples krav.

Gældende juridisk grundlag for behandling af personlige data

Hvor de gældende lokale love gør det muligt, behandler vi følgende kategori af personlige data i appen Værdipapirer som nødvendigt af hensyn til vores legitime interesser:

  • Dine kontooplysninger, f.eks. dit abonnement på Apple News+

Disse legitime interesser inkluderer:

  • At optimere og forbedre tjenesten for dig og andre
  • At vise indhold, der er tilgængeligt for dig

Opbevaring

Vi opbevarer kun personlige data i forbindelse med Værdipapirer, så længe vi har brug for dem, så længe vi er forpligtet til det, eller så længe loven kræver det. Når vi fastslår længden på opbevaringsperioder, undersøger vi først grundigt, om det er nødvendigt at opbevare de indsamlede personlige data, og hvis opbevaring kræves, arbejder vi på at opbevare de personlige data i så kort tid, som det er muligt i henhold til lovgivningen.

Oplysninger indsamlet af Apple vil altid blive behandlet i overensstemmelse med Apples anonymitetspolitik, som kan læses på www.apple.com/dk/privacy

Udgivelsesdato: 6. april 2023