Gør Helbredsjournaler bedre og anonymitet

Funktionen Gør Helbredsjournaler bedre sender automatisk visse oplysninger om din brug af Helbredsjournaler og relaterede funktioner og din interaktion med disse til Apple for at hjælpe Apple med at udvikle, forbedre og forstå Helbredsjournaler og relaterede funktioner. Dine data vil ikke blive brugt til nogen andre formål.

De oplysninger, der indsamles som en del af Gør Helbredsjournaler bedre, indeholder visse oplysninger i dine helbredsjournaler (f.eks. oplysninger om sygdomme, medicin, vitalparametre, vaccinationer, prøveresultater, operationer og andre data fra helbredsjournaler, der importeres og opbevares i sektionen Helbredsjournaler i appen Sundhed, såsom verificerbare data fra helbredsjournaler) og oplysninger om, hvorvidt du har slået funktionen Helbredsjournaler til og din interaktion med denne (f.eks. analysedata relateret til overførslen af dine helbredsjournaler, som kan indeholde kilden til sådanne data). Før dine oplysninger sendes til Apple til analyse, behandles de for at fjerne data, der kan identificere dig, f.eks. dit navn eller dit telefonnummer. Selvom behandlingen er beregnet til at fjerne alle oplysninger, der kan identificere dig, er det muligt, at Apple modtager data, der kan identificere dig. Hvis der findes sådanne data, som kan identificere dig, vil de blive fjernet med det samme.

Alle oplysninger, der sendes til Apple, er krypteret under forsendelsen og mens de opbevares.

Ved at slå Gør Helbredsjournaler bedre til erklærer du dig indforstået med, at Apple, dets datterselskaber og agenter sender, indsamler, vedligeholder, behandler og benytter alle ovennævnte oplysninger. Apple vil muligvis opbevare disse oplysninger hos tredjepartsudbydere af tjenester. Du kan altid vælge at stoppe deling af dine helbredsjournaler. Det gør du ved at gå til Indstillinger > Anonymitet & sikkerhed > Analyse og forbedringer og trykke for at slå Gør Helbredsjournaler bedre fra.

Oplysninger indsamlet af Apple vil altid blive behandlet i overensstemmelse med Apples anonymitetspolitik, som kan læses på www.apple.com/dk/privacy

Udgivelsesdato: 18. september 2023