Dette skal du gøre, hvis din iPhone er frosset fast ved Apple-logoet eller statuslinjen, efter du har gendannet eller overført din iPhone fra en tidligere enhed

Hvis du har iOS 13, og du prøvede at gendanne din iPhone fra en sikkerhedskopi eller prøvede at overføre din iPhone fra en tidligere enhed, får du måske vist Apple-logoet og statuslinjen på din skærm i mere end en time. Læs mere om, hvad du skal gøre.

Hvis du oplever dette problem, skal du følge disse trin:

  1. Kontroller, at statuslinjen på din iPhone-skærm ikke har bevæget sig i mindst en time.
  2. Hvis statuslinjen ikke har bevæget sig i mere end en time, skal du slutte enheden til en computer og derefter sætte enheden i gendannelsestilstand med disse trin:
    • iPhone 8 eller en nyere model: Tryk på knappen Lydstyrke op, og slip den igen. Tryk på knappen Lydstyrke ned, og slip den igen. Hold sideknappen nede. Bliv ved med at holde sideknappen nede, indtil du ser skærmen for gendannelse.
    • iPhone 7 og iPhone 7 Plus: Hold knapperne Lydstyrke ned og Vågeblus til/fra nede samtidig. Bliv ved med at trykke på knappen Lydstyrke ned, indtil du ser skærmen for gendannelse.
    • iPhone 6s og tidligere modeller: Hold knapperne Vågeblus til/fra og Hjem nede samtidig. Bliv ved med at holde knappen Hjem nede, indtil du ser skærmen for gendannelse.
  3. Når du bliver bedt om at opdatere eller gendanne iTunes, skal du vælge Opdater. Dette opdaterer din enhed til iOS 13.1.1. Hvis du vælger Gendan, slettes din iPhone.
Udgivelsesdato: