Om Apple TV+

Apple TV+ er den helt nye streamingtjeneste med eksklusivt indhold fra de mest kreative hjerner inden for tv og film. Du kan abonnere og se film og serier i Apple TV App fra 1. november. 

Hvornår er Apple TV+ tilgængelig?

Den 1. november 2019 lanceres Apple TV+ med helt nye originale serier og film. I dag kan du se de første trailere for Apple TV+ i Apple TV App eller på tv.apple.com.

Hvor kan jeg se Apple TV+?

Du kan abonnere på og se film og serier på: 

  • En iPhone, iPad eller iPod touch med den nyeste version af iOS eller iPadOS
  • Et Apple TV 4K eller Apple TV HD med den nyeste version af tvOS
  • Et Apple TV (3. generation) med den nyeste softwareopdatering til Apple TV
  • Et smart-tv eller en streamingboks, der understøtter Apple TV App
  • En Mac med den nyeste version af macOS
  • tv.apple.com i en webbrowser som Safari, Firefox eller Chrome

Apple TV+ er tilgængelig i over 100 lande og områder.

Hvordan tilmelder jeg mig?

Fra 1. november 2019 kan du tilmelde dig i Apple TV App eller på tv.apple.com for at få en gratis prøveperiode på syv dage, der automatisk fornyes til et månedligt abonnement. Du kan se priser og få yderligere oplysninger på apple.com/dk/apple-tv-plus.

Hvad får jeg med mit abonnement på Apple TV+?

Med Apple TV+ kan du streame helt nye banebrydende originale serier og -film uden reklamer og on-demand. Nyt originalt indhold føjes til Apple TV+ hver måned. Du kan se originalt Apple-indhold i 4K HDR/Dolby Vision, og de fleste titler tilbyder også Dolby Atmos-lyd. På iPhone, iPad, iPod touch og Mac kan du endda hente episoder eller film, som du kan se offline. Abonnementet på Apple TV+ giver adgang for op til seks familiemedlemmer med Familiedeling. Det enkelte familiemedlem kan se indhold med sit eget Apple-id på sin egen enhed uden, at du skal dele din konto eller adgangskode.

Jeg har købt en ny Apple-enhed med et års medfølgende gratis Apple TV+. Hvordan aktiverer jeg mit etårige abonnement på Apple TV+?

Fra 1. november kan du starte dit et års gratis Apple TV+ i Apple TV App. Følg disse trin:

  1. Tænd din nye iPhone, iPad, iPod touch, Mac eller dit nye Apple TV 4K eller Apple TV HD, og log ind med dit Apple-id.
  2. Åbn Apple TV App fra 1. november. Sørg for, din kvalificerede enhed bruger den nyeste version af iOS, iPadOS, tvOS eller macOS. 
  3. Tilbuddet vises straks efter start af appen. Hvis du ikke kan se det, skal du rulle ned i Se nu, indtil tilbuddet vises.  
  4. Tryk på "Få et år gratis". Du bliver muligvis bedt om at angive adgangskoden til dit Apple-id, bekræfte dine faktureringsoplysninger eller tilføje en gyldig betalingsmetode. Du bliver ikke opkrævet betaling i løbet af den gratis prøveperiode på et år.

Vilkår og betingelser for tilbuddet:

  • Kun et tilbud pr. Apple-id og kun et tilbud pr. familie, hvis du er en del af en gruppe med Familiedeling, uanset antallet af enheder som dig eller din familie køber. Op til seks familiemedlemmer kan dele et abonnement på Apple TV+ med Familiedeling.
  • Fra 1. november kan du starte tilbuddet om et gratis år i Apple TV App på enheden med den nyeste software. Du skal logge ind med dit Apple-id på din nye enhed for at se tilbuddet. Når du først har indstillet enheden, har du tre måneder til at gøre krav på tilbuddet. Hvis enheden blev købt og indstillet inden lanceringen af Apple TV+, har du tre måneder fra 1. november.
  • Når du gør krav på tilbuddet, binder du dig til et månedligt abonnement, der starter straks efter det første gratis år og fornyes automatisk, indtil det opsiges. Du kan se priser i dit land eller område på apple.com/dk/apple-tv-plus. Du kan til enhver tid opsige abonnementet under Indstillinger mindst en dag før hver fornyelsesdato. Hvis du opsiger i løbet af dit gratis år, mister du og dine familiemedlemmer med det samme adgang til Apple TV+ og resten af din prøveperiode på et år. Prøveperioden kan ikke aktiveres igen. 
  • Dette tilbud er kun tilgængeligt i en begrænset periode.

Hvilke enheder er kvalificerede til at få et års gratis Apple TV+?

Alle nye iPhone-, iPad-, iPod touch-, Apple TV- og Mac-modeller, der er i stand til at køre de seneste versioner af iOS, iPadOS, tvOS eller macOS, og som er købt hos Apple eller en Apple-autoriseret forhandler efter 10. september 2019, er kvalificerede. 

Læs mere om tilbuddets vilkår og betingelser på apple.com/dk/promo

Hvad er Apple TV App?

Læs mere om Apple TV App på apple.com/dk/apple-tv-app/.

Udgivelsesdato: