Nyheder i Påmindelser til macOS

Læs om de nye funktioner i Påmindelser til macOS Catalina

Helt nyt

En fuldstændig genopbygget app, der gør det nemmere end nogensinde før at oprette og organisere påmindelser.

Hurtig oprettelse

Bare skriv, tal til Siri, eller klik på de nye redigeringsknapper for at oprette påmindelser hurtigt. Siri foreslår også påmindelser, der blev fundet i Beskeder.

Nem organisering

Brug automatiske smarte lister, f.eks. I dag og Med flag, eller organiser ved at gruppere lister eller påmindelser.

Der er flere nyheder

  • Klik på de nye redigeringsknapper, og tilføj nemt datoer, klokkeslæt, lokaliteter eller flag i dine påmindelser.
  • Brug underopgaver, når du skal føje yderligere oplysninger til en påmindelse.
  • Grupper flere lister over påmindelser samlet.
  • Tag andre i en påmindelse, og næste gang du chatter med vedkommende i Beskeder, får du en påmindelse om, at det måske er en god ide at tale sammen nu.  
  • Tilpas udseendet af dine lister med 12 smukke farver og 60 udtryksfulde symboler.
  • Brug iCloud til at opbevare alle dine påmindelser og lister sikkert i netskyen og samtidig holde dem opdateret på alle dine kompatible enheder. Opret påmindelser på Mac, iPhone, iPad, Apple Watch eller endda i din bil ved hjælp af CarPlay, og de vil være tilgængelige på dine andre kompatible enheder.

Få en trinvis vejledning og oplysninger om funktioner i Påmindelser til macOS på din Mac.

Eksisterende funktioner

  • Brug Siri til at oprette påmindelser med din stemme eller ved at skrive.
  • Indstil påmindelser, der giver dig besked på en bestemt dato eller et bestemt tidspunkt.
  • Indstil påmindelser til bestemte lokaliteter, f.eks. når du ankommer til en lokalitet som "hjem" eller "arbejde", eller når du sætter dig i bilen.
  • Opret særlige lister for at organisere forskellige påmindelser i dit liv, f.eks. en indkøbsseddel, en liste til en campingtur eller en liste til dit teams opgaver.
  • Del og samarbejd om en liste over påmindelser.
  • Brug menuen Del i apps som Safari, Kort, News og andre til at føje links til påmindelser.
  • Tal til Siri, og bed hende om at "minde mig om dette", mens du er i en anden app, for at oprette en påmindelse med et link, f.eks. et link til et websted fra Safari eller en lokalitet på et kort fra Kort, helt uden at forlade den app, du er i.
Udgivelsesdato: