Få adgang til alle dine Shazam-identificerede sange på alle dine enheder eller online

Når du gemmer dine Shazam-identificerede sange, mister du dem ikke, hvis der sker noget med din enhed. 

På iPhone, iPad og iPod touch kan du gemme dine Shazam-identificerede sange i iCloud, så du kan få adgang til dem på dine andre Apple-enheder. På Android kan du oprette en Shazam-konto for at gemme dine Shazam-identificerede sange og få adgang til dem på dine Android-enheder. 

Hvis du har flere konti, kan du samle dine Shazam-identificerede sange på en enkelt konto.

Gem dine Shazam-identificerede sange i iCloud på iPhone, iPad eller iPod touch

Når du installerer Shazam på din iPhone, iPad eller iPod touch første gang, sikkerhedskopieres dine Shazam-identificerede sange automatisk til iCloud. Sørg for, at du er logget ind med dit Apple-id, og at du har slået iCloud til for Shazam på din enhed.

Når du sikkerhedskopierer dine Shazam-identificerede sange til iCloud, kan du få adgang til dem på alle dine enheder og på www.shazam.com/myshazam, når du logger ind med det samme Apple-id.

Hvis du vil slette en Shazam-identificeret sang fra dit bibliotek, skal du trykke på knappen Mere  ud for den Shazam-identificerede sang i biblioteket og derefter trykke på "Fjern fra Shazam-bibliotek".

Opdater din konto på iPhone, iPad eller iPod touch

Hvis du allerede har oprettet en Shazam-konto ved hjælp af en e-mailadresse eller Facebook i en tidligere version af appen Shazam, skal du opdatere din konto.

  1. Sørg for, at du er logget ind med dit Apple-id, og at du har slået iCloud til for Shazam på din enhed.
  2. Tryk på Brug iCloud, når du bliver bedt om det i Shazam.

Hvis du har trykket på Ikke nu, kan du når som helst vælge at sikkerhedskopiere dine Shazam-identificerede sange til iCloud. I appen Shazam skal du trykke på knappen Indstillinger , trykke på iCloud-synkronisering og derefter trykke på Brug iCloud. 

Hvis du vælger ikke at gemme dine Shazam-identificerede sange i iCloud, gemmes de stadig på din enhed. Du kan sikkerhedskopiere dine Shazam-identificerede sange når som helst.


Gem dine Shazam-identificerede sange på Android-enheder

Du kan logge ind med en e-mailadresse eller Facebook for at gemme dine Shazam-identificerede sange.

  1. Indtast en e-mailadresse, eller følg vejledningen på skærmen, hvis du logger på med Facebook.
  2. Hvis du indtastede din e-mailadresse, skal du tjekke din e-mail på samme enhed og derefter trykke på Bekræft i e-mailen. Hvis du har problemer med e-mailen, kan du altid trykke på Send igen i appen Shazam eller starte forfra.

Hvis du vil have adgang til dine tidligere Shazam-identificerede sange fra alle dine enheder, skal du logge ind på www.shazam.com/myshazam med den samme konto på din Mac, pc eller i appen Shazam på en anden Android-enhed. Når du har logget ind, vises den e-mailadresse, du er logget ind med, nederst på siden Indstillinger.

Hvis du vil slette en Shazam-identificeret sang fra dit bibliotek, skal du trykke på knappen Mere  ud for den Shazam-identificerede sang i biblioteket og derefter trykke på "Fjern fra Shazam-bibliotek".

Slet din Shazam-konto på Android

  1. I Shazam på din iPhone, iPad eller Android-enhed: Skub over på Library, og tryk derefter på knappen Indstillinger  øverst på skærmen.
  2. Rul til bunden af skærmen Indstillinger, og tryk derefter på Log af. 
  3. Hvis du bruger Shazam på andre enheder, skal du logge af Shazam på disse enheder.
  4. Besøg shazam.com/privacy.
  5. Rul til bunden af siden, og klik eller tryk derefter på Slet din konto.
  6. Hvis du har oprettet en konto via Facebook, skal du klikke på Fortsæt med Facebook og derefter følge vejledningen.
  7. Hvis du har oprettet en konto med en e-mailadresse, skal du trykke på Fortsæt med e-mail, følge vejledningen og derefter kontrollere din e-mail:
    • Kontroller din e-mail på den samme enhed for at finde bekræftelsesmailen fra Shazam.
    • Åbn e-mailen, og tryk derefter på Bekræft i e-mailen. 
  8. Rul til bunden af siden Slet din konto, og klik derefter på Slet din konto. Eventuelle oplysninger, der kan identificere dig personligt, fra de tilsluttede tjenester slettes inden for 30 dage.


Saml Shazam-identificerede sange fra andre Shazam-konti

Hvis du har andre Shazam-konti, kan du samle de Shazam-identificerede sange, der er gemt på de andre Shazam-konti, til din nye konto. 

Saml Shazam-identificerede sange på iPhone, iPad eller iPod touch

  1. Åbn appen Shazam på den enhed, hvor du er logget ind med dit Apple-id, tryk på knappen Indstillinger .
  2. Tryk på Importer Shazam-identificerede sange, og følg derefter vejledningen for at importere dine Shazam-identificerede sange fra din anden konto. Disse føjes til dit Shazam-bibliotek og sikkerhedskopieres til iCloud. 
  3. Gentag for dine øvrige Shazam-konti.

Saml Shazam-identificerede sange på Android-enheder

  1. I Shazam skal du trykke på knappen Indstillinger .
  2. Log ind på den konto, du vil importere dine Shazam-identificerede sange fra. 
  3. Når de Shazam-identificerede sange fra denne konto er indlæst på din enhed, skal du trykke på Log ud og derefter vælge at beholde de Shazam-identificerede sange på din enhed.
  4. Log ind på den konto, hvor du vil gemme alle dine Shazam-identificerede sange.
  5. Gentag for dine øvrige Shazam-konti.

Få en kopi af dine Shazam-data

  1. Besøg shazam.com/privacy.
  2. Hvis du har oprettet en konto via Facebook, skal du klikke på Fortsæt med Facebook og derefter følge vejledningen.
  3. Hvis du har oprettet en konto med en e-mailadresse, skal du trykke på Fortsæt med e-mail, følge vejledningen og derefter kontrollere din e-mail:
    • Kontroller din e-mail på den samme enhed for at finde bekræftelsesmailen fra Shazam.
    • Åbn e-mailen, og tryk derefter på Bekræft.
  4. Indtast den e-mailadresse, som dine oplysninger skal sendes til, og klik derefter på knappen "Send mine data".


Udgivelsesdato: