For at opdatere Apple School Manager-tilbehøret til PowerSchool skal du følge disse trin til download og opdatering af det nyeste Apple School Manager-tilbehør.
Tjek versionen
Den aktuelle version af Apple School Manager-tilbehøret er 1.5.
Gør følgende for at kontrollere, hvilken version af Apple School Manager-tilbehøret du har installeret:
- Log på PowerSchool.
- Klik på System i indholdsoversigten, rul ned og klik på System Settings (Systemindstillinger), og klik derefter på Plugin Management Configuration (Konfiguration af indholdsadministration).
- Kontroller versionen ud for Apple School Manager:
- Hvis du har en ældre version af tilbehøret installeret, skal du opdatere tilbehøret.
- Hvis tilbehøret ikke allerede er installeret, skal du installere tilbehøret.
Download Apple School Manager-tilbehøret
Brug dette link for at downloade det nyeste tilbehør: Download Apple School Manager-tilbehøret AppleSchoolSync.zip. Tilbehøret skal beholdes som zip-arkiv. Du skal derfor sørge for, at browseren ikke automatisk pakker det ud (udvider) til en AppleSchoolSync-mappe. I Safari skal du f.eks. Ctrl-klikke på linket og derefter vælge Download arkivet fra genvejsmenuen. Hvis overførslen pakkes ud som en mappe, skal du komprimere mappen og lave den til et zip-arkiv igen.
Installer tilbehøret
Følg disse trin for at installere tilbehøret for første gang.
- Log på PowerSchool.
- Klik på System under Setup (Indstillinger) i indholdsoversigten, rul derefter ned til afsnittet Server, og klik på System Settings (Systemindstillinger).
- Klik på Plugin Management Configuration (Konfiguration af indholdsadministration).
- Klik på Install (Installer), klik på Choose File (Vælg arkiv), vælg Apple School Manager-tilbehøret (AppleSchoolSync.zip), du downloadede, klik på Upload (Overfør), og klik derefter på Install (Installer).
- Marker afkrydsningsfeltet Enable (Aktiver) ud for Apple School Manager, og klik derefter på Enable (Aktiver).
- Klik på Apple School Manager og derefter på Data Provider Configuration (Konfiguration af dataudbyder). Hold denne side åben, og brug oplysningerne til at opdatere klient-id'et og den tilhørende adgangskode.
Opdater tilbehøret
Følg disse trin for at opdatere fra en tidligere version.
- Log på PowerSchool.
- Klik på System under Setup (Indstillinger) i indholdsoversigten, rul derefter ned til afsnittet Server, og klik på System Settings (Systemindstillinger).
- Klik på Plugin Management Configuration (Konfiguration af indholdsadministration) og derefter på Apple School Manager.
- Klik på Update (Opdater), klik på Choose File (Vælg arkiv), vælg Apple School Manager-tilbehøret (AppleSchoolSync.zip), du downloadede, klik på Upload (Overfør), og klik derefter på Submit (Send).
- Klik på Enable (Aktiver).
Klient-id'et og den tilhørende adgangskode for PowerSchool-tilbehøret ændres ikke, når tilbehøret opdateres. Men hvis den næste synkronisering med PowerSchool mislykkes i Apple School Manager, skal du følge instruktionerne i næste afsnit.
Opdatering af Client ID (klient-id) og Client Secret (tilhørende adgangskode)
Når du har installeret Apple School Manager-tilbehøret, skal du tilføje Client ID (klient-id) og Client Secret (tilhørende adgangskode) i Apple School Manager.
- Åbn et nyt browservindue, og log ind på Apple School Manager.
- Klik på Settings (Indstillinger) i nederste venstre hjørne, klik på Data Source (Datakilde) og derefter på Edit (Rediger) ud for Student Information System (SIS).
- Kopier Client ID (klient-id) og Client Secret (tilhørende adgangskode) fra den side, du holdt åben i det tidligere afsnit, indsæt dem i felterne for Client ID (klient-id) og Client Secret (tilhørende adgangskode) i Apple School Manager, og klik derefter på Save (Arkiver).
- Klik på Refresh (Opdater) ud for Last Data Sync (Sidste datasynkronisering).