Få hjælp til Beskeder i iCloud

Med Beskeder i iCloud holdes hele din beskedhistorik opdateret på tværs af dine enheder. Hvis noget ikke fungerer, får du her nogle hurtige løsningsforslag, der måske kan hjælpe.


Hvis du vil slå beskeder fra og slette dem i iCloud

  • På din iPhone, iPad eller iPod touch: Tryk på Indstillinger > [dit navn] > iCloud > Administrer lagringsplads > Beskeder. Tryk derefter på Slå fra og slet.
  • På din Mac: Åbn Beskeder > Indstillinger > Konti. Fjern markeringen af afkrydsningsfeltet Slå beskeder til i iCloud, og vælg derefter Slå alle fra.


Hvis du har overskredet grænsen for iCloud-lagringsplads

Når du overskrider din iCloud-lagringsplads, overføres dine beskeder og bilag ikke til iCloud, og dine enheder hverken sikkerhedskopieres eller downloades til iCloud. Du kan stadig få adgang til dine seneste beskeder, men de lagres ikke i iCloud, og slettede beskeder opdateres ikke på alle dine enheder. Hvis du vil fortsætte med at bruge Beskeder i iCloud, skal du opgradere din lagringsplads eller frigøre plads ved at slette de arkiver, som du ikke længere har brug for.


Hvis beskeder ikke opdateres på tværs af dine enheder

Først gang du slår Beskeder til i iCloud, synkroniseres beskederne i kronologisk rækkefølge startende med den nyeste. Der kan derfor gå et stykke tid, før ældre beskeder vises.

Kontroller, at du har slået Beskeder til på alle dine enheder, og at din enhed er tilsluttet strøm og tilsluttet et netværk. Når dine beskeder er synkroniseret, behøver nye beskeder ikke tilslutning af strøm for at kunne holde sig opdateret.

Udgivelsesdato: