Gør klar til ændringer af Tilbage til min Mac

Læs mere om overgangen til iCloud Drive, skærmdeling og Apple Remote Desktop.

Tilbage til min Mac er ikke tilgængelig i macOS Mojave. Du kan bruge disse alternativer til arkivadgang, skærmdeling og fjernadgang til skriveborde.

Adgang til arkiver på tværs af enheder med iCloud Drive

Når du slår iCloud Drive til, overføres dine arkiver automatisk til iCloud, hvor de lagres sikkert og er tilgængelige på alle dine enheder. Slå mapperne Skrivebord og Dokumenter til i iCloud Drive, eller du kan også gemme dem i iCloud. Du har nu adgang til alle dine arkiver på alle enheder og på et hvilket som helst tidspunkt.

Læs mere om, hvordan du indstiller iCloud Drive og tilføjer arkiver fra skrivebord, eller få mere hjælp til iCloud Drive.

Du starter med 5 GB gratis iCloud-lagringsplads og kan til enhver tid opgradere fra enhver enhed. Det enkelte arkiv på iCloud Drive må maksimalt fylde 50 GB.

Adgang til en anden Mac med skærmdeling

Hvis du har flere Mac-computere, kan skærmdeling gøre det muligt at bruge én Mac til visning og fjernbetjening af en anden Mac. Du kan med andre ord åbne, flytte og lukke arkiver og vinduer og bruge programmer – selvom du er et andet sted – så du kan altid få fat i det, som du har brug for. Lær, hvordan du indstiller og bruger skærmdeling.

Fjernbetjen din Mac med Apple Remote Desktop

Hvis du har flere Mac-computere, gør Apple Remote Desktop det muligt at køre programmer og arbejde med arkiver på en anden Mac – også selvom du er et andet sted. Så hvis du vil køre en app, der kun findes på den ene af dine Mac-computere, så kan det nemt lade sig gøre. Lær, hvordan du bruger Apple Remote Desktop.

Udgivelsesdato: