Opdateringen til macOS High Sierra 10.13.6 føjer AirPlay 2-understøttelse af lyd i flere rum til iTunes og forbedrer stabiliteten og sikkerheden af din Mac. Opdateringen anbefales til alle brugere.
AirPlay 2 til iTunes 12.8:
- Betjen dit lydsystem og dine AirPlay 2-højttalere fra en hvilken som helst placering i hjemmet.
- Afspil musik samtidigt på flere AirPlay 2-højttalere i hjemmet – alt i perfekt synkronisering.
Andre forbedringer og rettelser:
- Retter et problem, der kunne forhindre Fotos i at genkende AVCHD-medier fra visse kameraer.
- Retter et problem, der kunne forhindre Mail-brugere i at flytte en besked fra Gmail til en anden konto.
Se Apple-sikkerhedsopdateringer for at læse mere om sikkerhedsindholdet i denne opdatering.