Sådan bruger Apple dine betalingsoplysninger

Læs mere om, hvordan Apple bruger dine betalingsoplysninger.

Dit Apple-id er den konto, du bruger til at få adgang til Apple-tjenester. Hvis du vil foretage køb i iTunes Store, Apple Books Store, App Store, apps fra tredjeparter m.m., skal du angive en betalingsmetode og registrere den på din konto. Apple bruger derefter fremadrettet denne betalingsmetode, når du foretager et køb. Du kan også bruge den til hurtigt at indstille Apple Pay, så du kan købe fysiske varer og tjenester i apps, i butikker og på websteder.

I nogle tilfælde kan Apple også bruge dine betalingsoplysninger til at hjælpe med at bekræfte din identitet.1 Du skal muligvis bekræfte dine betalingsoplysninger for at nulstille din adgangskode til dit Apple-id, indstille Familiedeling, oprette en børnekonto eller begynde at foretage køb på en ny enhed.

Når du indstiller din betalingsmetode

Når du indstiller en betalingsmetode, skal du sørge for, at alle dine kontooplysninger – som f.eks. navn, faktureringsadresse og telefonnummer – svarer til kreditkortoplysningerne, der er registreret hos dit pengeinstitut. Når du har tilføjet dine oplysninger, reserverer Apple midlertidigt et beløb på betalingsmetoden for at bekræfte, at den er gyldig. Hvis du bruger et kreditkort, skal det være aktiveret og ikke udløbet.

Når du skal bekræfte din identitet

Du kan bruge din betalingsmetode til at bekræfte din identitet1 hos Apple eller til f.eks. at indstille Familiedeling eller oprette en børnekonto. Det kan også hjælpe dig med at bekræfte din identitet og fremskynde kontogendannelsen, hvis du forsøger at få adgang til dit Apple-id igen.

Sørg for at angive oplysninger om det samme kort som det, du bruger til at foretage køb i iTunes Store, Apple Books Store, App Store og iCloud. Apple kan reservere et midlertidigt beløb på din betalingsmetode for at bekræfte dine oplysninger.

Om midlertidigt reserverede beløb

Midlertidigt reserverede beløb vises muligvis som betalinger, men reservationen fjernes af din kortudsteder efter en kort periode alt afhængigt af pengeinstitut. Hvis du indstiller et nyt kort, ændrer dine betalingsoplysninger eller foretager et køb, kan Apple reservere et midlertidigt beløb på dit kort eller bede dig bekræfte dine kortoplysninger. Kontakt dit pengeinstitut, hvis du har spørgsmål til håndteringen af godkendelsesanmodninger.

Hvis dit godkendelsesforsøg mislykkes

Hvis du indtaster de korrekte betalingsoplysninger, men bliver bedt om at indtaste de korrekte sikkerhedsoplysninger igen, skal du kontakte din kortudsteder. Det kan være, at dit pengeinstitut afviser dine godkendelsesforsøg.

  1. Hvis din primære betalingsmetode for Apple-id blev tilføjet gennem Apple Pay, er det ikke muligt at bekræfte din identitet via din betalingsmetode.

Oplysninger om produkter, der ikke er produceret af Apple, eller uafhængige websteder, der ikke styres eller testes af Apple, leveres uden Apples anbefaling eller godkendelse. Apple påtager sig intet ansvar, hvad angår valg, ydeevne eller brug af websteder eller produkter fra andre producenter. Apple giver ingen erklæringer med hensyn til nøjagtigheden eller pålideligheden af websteder fra andre producenter. Kontakt producenten for at få flere oplysninger.

Udgivelsesdato: