Sletning af historikken for Kort på din iPhone, iPad eller iPod touch

Læs mere om, hvordan du sletter dine seneste destinationer og din søgehistorik fra Kort, og om hvordan du redigerer dine lokaliteter.

Sådan sletter du dine seneste destinationer og din søgehistorik

  1. Åbn Kort.
  2. Tryk øverst på søgelinjen, og skub derefter opad for at vise Søg på kort.
  3. Skub til venstre over posten, og tryk derefter på Fjern.

Når du fjerner en lokalitet fra din historik i Kort, slettes destinationen permanent fra din liste. Hvis du har logget ind med det samme Apple-id på mere end én enhed, vil den også slette søgehistorikken på de enheder.

Hvis du vil fjerne alle søgninger fra din historik, men vil gemme en hyppig lokalitet – eksempelvis en restaurant –, kan du læse mere om, hvordan du tilføjer en favoritlokalitet.

Sådan redigerer du væsentlige lokaliteter

Din enhed holder styr på de steder, du for nylig har besøgt, samt hvor ofte og hvornår du har besøgt dem. Kort bruger disse oplysninger til at give dig brugertilpassede tjenester, f.eks. at kunne forudsige trafik på bestemte ruter. Læs mere om anonymitet og lokalitetstjenester.

Sådan ændrer du dine væsentlige lokaliteter:

  1. Gå til Indstillinger > Anonymitet > Lokalitetstjenester > Systemtjenester > Væsentlige lokaliteter.
  2. Indtast din adgangskode, eller brug Touch ID eller Face ID. 
  3. Tryk på den lokalitet, du vil redigere.

Hvis du ønsker at rydde hele historikken, skal du trykke på Ryd historik. Hvis du er logget på iCloud, så rydder dette også dine væsentlige lokaliteter på alle andre enheder, du er logget på med det samme Apple-id.

Flere muligheder med Kort

Udgivelsesdato: