Om mærkedagskalendere på iOS og macOS

Læs mere om, hvordan du får vist mærkedagskalendere i appen Kalender på din iPhone, iPad, iPod touch eller Mac.

Appen Kalender på din iOS-enhed og Mac har en indbygget mærkedagskalender, der er tilpasset efter, hvilke mærkedage der er mest almindelige at fejre i dit land eller område. Det gælder bl.a. regeringsmærkedage, religiøse mærkedage og andre traditionelle mærkedage.


Vis mærkedagekalenderen

På din iOS-enhed: Gå til appen Kalender, og tryk på Kalendere. Rul ned til Andet, og tryk på  eller  for at slå mærkedagskalenderen til eller fra. Navnet på mærkedagskalenderen angiver, hvilket land eller område der vises en kalender for. Du skal måske opdatere din kalender, når du har foretaget ændringer, for at se ændringerne. Gå til appen Kalender, og tryk på Indbakke. Skub derefter langsomt ned fra toppen af din skærm.

På din Mac: Gå til Kalender > Indstillinger, og klik derefter på Generelt. Klik derefter på "Vis mærkedagskalender” for at slå den til eller fra. Hvis mærkedagskalenderen er slået til, men du ikke kan se den, skal du klikke på knappen Kalendere i øverste venstre hjørne af appen Kalender. Sørg for, at mærkedagskalenderen under Andet er valgt. Du kan også gå til appen Kalender, klikke på Kalendere og derefter vælge eller fravælge amerikanske mærkedage. Du skal måske opdatere din kalender, når du har foretaget ændringer, for at se ændringerne. Gå til Kalender > Oversigt > Opdater kalendere.

Hvis du ser flere mærkedagskalendere, kan det skyldes, at du abonnerer på en mærkedagskalender fra en anden producent eller en ældre iCloud-kalender. Hvis du vil opsige dit abonnement på disse kalendere, skal du følge disse trin: 

  • På din iOS-enhed: Gå til appen Kalender, og tryk derefter på Kalendere. Rul ned til afsnittet iCloud, og led efter en mærkedagskalender. Tryk på , og tryk derefter på Slet. 
  • På din Mac: Åbn Kalender, og kig under Andet. Ctrl-klik, og vælg Afmeld abonnement.

Tilføj andre kalendere

Appen Kalender bruger et standardformat kaldet "iCalendar" til at udveksle og planlægge kalenderoplysninger. Du kan abonnere på flere kalendere som f.eks. sports- og skolebegivenheder. Læs mere om, hvordan du tilføjer disse kalendere, der vises i afsnittet iCloud på kalenderlisten.

Udgivelsesdato: