Hvis du ser en fejl, og din Mac genstarter, når du prøver at installere Windows 10 S

Boot Camp understøtter Home- og Pro-udgaverne af Windows 7, Windows 8.1 og Windows 10. Få at vide, hvad du skal gøre, hvis du har prøvet at installere Windows 10 S.

Hvis du har forsøgt at bruge Boot Camp-assistenten til at installere eller opgradere til Windows 10 S, bliver følgende fejlmeddelelse vist: "Windows could not parse or process the unattend file for pass [specialize]."

Din Mac kan finde på at genstarte flere gange, mens du klikker dig gennem fejlmeddelelserne.

Følg disse trin for at starte i macOS og påbegynde installationen af Windows igen:

  1. Tryk på og hold afbryderknappen på din Mac nede i et par sekunder for at slukke.
  2. Vent nogle få sekunder, og tryk derefter igen på afbryderknappen for at tænde din Mac. Hold Alternativ-tasten nede, umiddelbart efter du har tændt din Mac.
  3. Slip Alternativ-tasten, når du ser vinduet Startadministration.
  4. Vælg macOS-startdisken, og klik derefter på pilen, eller tryk på Retur. 
  5. Åbn Boot Camp-assistenten, og klik på Fortsæt. 
  6. Klik på Gendan for at fjerne den eksisterende Boot Camp-partition.
  7. Start installationsprocessen igen med enten Windows Home eller Windows Pro i stedet for Windows S.

Oplysninger om produkter, der ikke er fremstillet af Apple, eller selvstændige websteder, der ikke er styret eller testet af Apple, er ikke udtryk for anbefalinger eller godkendelser fra Apples side. Apple påtager sig intet ansvar med hensyn til udvalget af disse produkter, produkternes funktionsevne eller brugen af produkterne. Apple giver ingen garanti for, at indholdet på websteder, som Apple ikke står bag, er pålideligt og præcist. Det er forbundet med en naturlig risiko at bruge internettet. Kontakt producenten for at få yderligere oplysninger. Andre virksomheds- og produktnavne kan være varemærker tilhørende de respektive ejere.

Udgivelsesdato: