Sådan bruger du Face ID til at åbne dine iWork-dokumenter

Hvis du bruger adgangskoder til at beskytte dokumenter i Pages, Numbers eller Keynote, kan du indstille Face ID til, at dokumenter kan åbnes ved, at du ser på din iPhone eller iPad. 

Når du opretter dokumenter i iWork, kan du indstille, at brugerne skal skrive en adgangskode for at åbne dokumentet. Hvis du har en iPhone- eller iPad-model, der understøtter Face ID, kan du bruge Face ID i stedet for at skulle indtaste adgangskoden. Hvis du har en iPhone eller iPad, der understøtter Touch ID, kan du bruge Touch ID til at åbne dine iWork-dokumenter.

Hvis du vil oplåse dokumenter, der er beskyttet med en adgangskode, med Face ID, skal du først indstille Face ID på din iPhone eller iPad. Første gang du åbner et låst Pages-, Numbers- eller Keynote-dokument med Face ID, bliver du spurgt, om du vil give appen iWork tilladelse til at bruge Face ID. Det sker kun en gang for hver app. Du kan ændre denne indstilling i Indstillinger > Face ID & adgangskode > Andre apps.

Sådan føjer du en adgangskode til et dokument

Tryk på symbolet Mere  og derefter på Indstil adgangskode, mens dokumentet er åbent i Pages, Numbers eller Keynote på din iPhone eller iPad. Indtast din adgangskode i felterne Adgangskode og Bekræft, og føj derefter et stikord til adgangskoden som en hjælp til at huske tekstadgangskoden. Sørg for, at "Åbn med Face ID" er slået til, og tryk derefter på OK.

Sådan åbner du adgangskodebeskyttede dokumenter med Face ID

Første gang du åbner et adgangskodebeskyttet dokument, skal du indtaste tekstadgangskoden til dokumentet. Hvis du har indstillet Face ID på din iPhone eller iPad, vil valgmuligheden "Åbn med Face ID" også være slået til. 

Næste gang du åbner dokumentet, kan du blot kigge på din enhed i stedet for at indtaste adgangskoden til dokumentet. Hvis dit ansigt ikke genkendes efter to forsøg, kan du skrive adgangskoden til dokumentet.

Udgivelsesdato: