Få meddelelser fra Apple Music

Du kan modtage meddelelser, når dine populære kunstnere udgiver ny musik, eller dine venner følger dig i Apple Music.

Apple Music sender meddelelser til din iPhone, iPad eller iPod touch, når de populære kunstnere, som du lytter til, udgiver ny musik, nye udsendelser, som du synes godt om, bliver tilgængelige, eller venner følger dine aktiviteter.

Læs mere om, hvordan du bruger meddelelser på din iOS-enhed og ser, hvad dine venner lytter til.

Hvis du ikke vil modtage meddelelser fra Apple Music på din enhed, kan du slå dem fra.

Slå meddelelser fra Apple Music fra på din iOS-enhed

En iPhone X, der viser skærmen Kontoindstillinger i appen Musik.

  1. Åbn appen Musik. 
  2. Tryk på Til dig, og tryk derefter på dit billede eller symbolet Min konto i øverste højre hjørne.
  3. Under Meddelelser skal du slå Venneaktivitet fra, hvis du ikke længere vil modtage meddelelser, når venner begynder at følge dig. Slå "Kunstnere og udsendelser" fra, hvis du ikke længere vil modtage meddelelser fra kunstneren og om de udsendelser, du følger.

Slå meddelelser fra Apple Music fra på din Android-enhed

En Android-telefon, der viser skærmen Meddelelser i appen Apple Music.

  1. Åbn appen Apple Music.
  2. Tryk på menusymbolet i øverste venstre hjørne, og tryk derefter på Indstillinger > Kontoindstillinger.
  3. Tryk på Administrer meddelelser under Meddelelser.
  4. Slå Venner fra, hvis du ikke længere vil modtage meddelelser, når venner begynder at følge dig. Slå "Kunstnere og udsendelser" fra, hvis du ikke længere vil modtage meddelelser fra kunstneren og om de udsendelser, du følger.
Udgivelsesdato: