Indstil automatisk rettelse, og føj ord til stavekontrolordbogen i Pages, Numbers og Keynote

Udfør stavekontrol automatisk, indstil automatisk tekstudskiftning, føj ord til stavekontrolordbogen og meget mere på iPhone, iPad, iPod touch eller Mac.

Indstil automatisk rettelse

Slå automatisk rettelse til på din enhed:

  • På iPhone eller iPad: Åbn et dokument i Pages, Numbers eller Keynote, tryk på knappen Mere , og tryk derefter på Automatisk rettelse.
  • På Mac: Vælg [programnavn] > Indstillinger på menulinjen i Pages, Numbers eller Keynote, og vælg derefter Automatisk rettelse.

Brug indstillingerne til Automatisk rettelse til at tilpasse den måde, som stavekontrol og formatering skal håndteres på i Pages, Numbers og Keynote, ved at vælge og fravælge de tilgængelige muligheder. Der er følgende muligheder:

  • Find lister
  • Find links
  • Anvend linkformater
  • Anvend hævet skrift til talsuffikser
  • Formater brøker
  • Brug typografiske anførselstegn, som erstatter enkelte og dobbelte anførselstegn med krøllede anførselstegn, eller dit valgte format på anførselstegn.

Hvis du bruger iCloud-nøglering, deles hver apps indstillinger med alle de Apple-produkter, hvor du er logget ind på din iCloud-konto.

Nogle muligheder er måske også tilgængelige på andre menuer i iWork. Hvis du ændrer en indstilling på en anden menu, ændres dine indstillinger til Automatisk rettelse også. Nogle iWork-indstillinger fungerer på samme måde som andre indstillinger på din iPhone, iPad eller Mac. I nogle tilfælde tilsidesætter indstillingerne, som du vælger i Pages, Numbers eller Keynote, systemindstillingerne på din enhed.


Indstil dine egne tekstudskiftninger

Med funktionen til teksterstatning kan du bruge genveje til at erstatte længere sætninger. Når du indtaster genvejen i dit dokument, erstattes den automatisk af sætningen. 

I indstillingerne til Automatisk rettelse til Pages, Numbers og Keynote kan du indstille tekstudskiftning specifikt til brug i de enkelte apps.

Indstil dine egne tekstudskiftninger på iPhone eller iPad

  1. Tryk på knappen Mere , mens du har et dokument åbent
  2. Tryk på Indstillinger.
  3. Tryk på Automatisk rettelse. 
  4. Kontroller, at Udskift tekst er slået til, og tryk derefter på Liste med erstatninger.
  5. Tryk på knappen Tilføj 
    • Skriv den tekst, som du vil bruge til at aktivere erstatningen (f.eks. "(c)"), i Genvej. 
    • Skriv det, som appen skal ændre teksten til (f.eks. "©"), i Udtryk.

I dette eksempel ændres "(c)" til "©", hver gang du skriver "(c)" i Pages, Numbers eller Keynote.

Indstil dine egne tekstudskiftninger på Mac

  1. Åbn indstillingerne for Automatisk rettelse. 
  2. Sørg for, at "Symbol- og teksterstatning" er valgt under Erstatning, og klik derefter på knappen Tilføj 
    • Skriv den tekst, som du vil bruge til at aktivere erstatningen (f.eks. "(c)"), under Erstatning. 
    • Skriv det, som appen skal ændre teksten til (f.eks. "©"), under Med.

I dette eksempel ændres "(c)" til "©", hver gang du skriver "(c)" i Pages, Numbers eller Keynote.

Fortryd tekstudskiftning

Hvis Pages, Numbers eller Keynote erstatter teksten, og du igen vil have den vist, som du skrev den, skal du trykke på Kommando-Z på tastaturet eller på knappen Fortryd 


Brug automatisk rettelse med andre sprog

Automatisk rettelse er tilgængelig for de sprog, som din Mac er indstillet til at udføre stavekontrol af. Du kan se sprogene ved at gå til Systemindstillinger > Tastatur > Tekst og klikke på lokalmenuen Stavekontrol. Klik på "Indstil" for at se, hvordan du tilføjer staveordbøger til flere sprog. Automatisk rettelse er ikke tilgængeligt for alle sprog på iPhone eller iPad. 


Føj ord til stavekontrolordbogen

Når Pages, Numbers eller Keynote støder på et ukendt ord, understreges ordet med en rød, stiplet linje. Du kan føje ordet til den ordbog på din enhed, som iWork og andre apps bruger, så ordbogen genkender ordet, når der udføres stavekontrol:

  • På iPad eller iPhone: Tryk på det understregede ord, og tryk derefter på Husk stavemåde (du skal muligvis trykke på Erstat først). 
  • På Mac: Ctrl-klik på ordet, og vælg derefter Husk stavemåde. 

I Pages, Numbers og Keynote på Mac kan du også vælge Ignorer stavemåde, hvis du ikke længere vil have det pågældende program til at markere ordet som forkert stavet. Hvis du vil tilføje, redigere eller fjerne ord på listen over Ignorerede ord i dit iWork program, skal du vælge Pages > Indstillinger, vælge Automatisk rettelse og derefter klikke på Ignorerede ord. Klik på knappen Tilføj (+) eller knappen Fjern (-) for at tilføje eller fjerne ord. Eller klik på et ord for at redigere dets stavemåde.

Udgivelsesdato: