Brug af Touch ID til at åbne iWork-dokumenter

Du kan bruge Touch ID i stedet for tastaturet til at åbne et Pages-, Numbers- eller Keynote-dokument, der er beskyttet med en adgangskode.

Når du opretter dokumenter i iWork, kan du indstille, at brugerne skal skrive en adgangskode for at åbne dokumentet. Hvis din iPhone, iPad eller Mac understøtter Touch ID, kan du bruge det i stedet for at indtaste adgangskoden. Og hvis din iPhone eller iPad understøtter Face ID, kan funktionen åbne dine dokumenter, der er beskyttet med en adgangskode.

For at bruge Touch ID til at få adgang til dokumenter, der er beskyttet med en adgangskode, skal du først indstille Touch ID på din iPhone eller iPad eller indstille Touch ID på din Mac.

Sådan åbner du adgangskodebeskyttede dokumenter med Touch ID

Første gang du åbner et adgangskodebeskyttet dokument, skal du indtaste adgangskoden til dokumentet. Hvis Touch ID er indstillet på din iPhone, iPad eller Mac, ser du også muligheden "Åbn med Touch ID".

Næste gang du åbner dette dokument, kan du bruge Touch ID: Tryk let på knappen Hjem på din iPhone eller iPad eller på Touch ID (afbryderknappen) på din Mac. Hvis Touch ID ikke kan aflæse dit fingeraftryk, skal du kontrollere, om du bruger den rigtige finger, og at fingeren er ren og tør. Du kan også åbne dokumentet ved at indtaste adgangskoden til det.


Sådan føjer du en adgangskode til et dokument og bruger Touch ID

Hvis dit dokument ikke er beskyttet med en adgangskode, skal du først indstille en. 

På iPhone eller iPad

  1. Åbn dit dokument i Pages, Numbers eller Keynote.
  2. Tryk på knappen Mere  og derefter på Indstil adgangskode.
  3. Indtast din adgangskode i felterne Adgangskode og Bekræft. Det anbefales at tilføje et stikord til adgangskoden som en hjælp til at huske tekstadgangskoden, hvis du skulle glemme den. 
  4. Kontroller, at "Åbn med Touch ID" er slået til, og tryk derefter på OK.

Næste gang du åbner dokumentet, kan du bruge Touch ID i stedet for at skrive adgangskoden til dokumentet.

På din Mac

  1. Åbn dit dokument i Pages, Numbers eller Keynote.
  2. Vælg Arkiv > Indstil adgangskode. 
  3. Indtast din adgangskode i felterne Adgangskode og Bekræft. Det anbefales at tilføje et stikord til adgangskoden som en hjælp til at huske tekstadgangskoden, hvis du skulle glemme den. 
  4. Kontroller, at Åbn med Touch ID er slået til, og klik på Indstil adgangskode. 

Næste gang du åbner dokumentet, kan du bruge Touch ID i stedet for at skrive adgangskoden til dokumentet.


Sådan indstiller du Touch ID til at åbne adgangskodebeskyttede dokumenter på din Mac

Pages, Numbers og Keynote bruger Touch ID som standard, hvis din Mac understøtter Touch ID, og funktionen er indstillet.

Hvis du bliver bedt om en adgangskode, når du åbner et dokument, og du ikke kan se Touch ID-funktionen, skal du indstille Touch ID til at kunne bruges sammen med dine iWork-apps:

  1. Åbn Pages, og vælg Pages > Indstillinger.
  2. Vælg Brug Touch ID. Hvis du ikke kan vælge Brug Touch ID, fordi funktionen mangler eller er udtonet, skal du kontrollere, at du bruger en Mac, som understøtter Touch ID, og at funktionen er indstillet.
  3. Gentag proceduren for Numbers og Keynote.

Hvis du bruger en iPhone eller iPad, der understøtter Touch ID, er muligheden for at bruge Touch ID til at åbne adgangskodebeskyttede dokumenter altid slået til, og du behøver ikke at indstille funktionen som på en Mac.

Udgivelsesdato: