Hvis dine sangidéer til Musikmemoer ikke opdateres i iCloud

Læs mere om, hvad du kan gøre, hvis dine sangidéer til Musikmemoer lader til at blive opdateret konstant til iCloud.

Hvis du bruger Musikmemoer med iCloud, bliver sangidéer i dit bibliotek automatisk opdateret til iCloud. Hvis nogle idéer ser ud til at blive opdateret konstant, er der muligvis ikke nok lagringsplads på din iOS-enhed. Du kan bruge iOS-enheden til at kontrollere lagringspladsen.

Gå til Indstillinger > Generelt > Lagring og brug af iCloud > Lagringsplads. Der vises en liste over enhedens apps med angivelse af, hvor meget lagringsplads hver enkelt app optager. Tryk på appen på listen for at få vist flere oplysninger om dens brug af lagringsplads. Bufferlagrede data og midlertidige data tæller muligvis ikke med som brug af lagringsplads.

Afhængigt af appen kan du muligvis slette noget af appens indhold eller slette hele appen med tilhørende indhold. Hvis din enhed er næsten fuld, og iOS ikke kan frigøre mere plads på din enhed, får du muligvis vist advarslen Lagringsplads er næsten fuld. Hvis denne advarsel vises, skal du fjerne noget af indholdet manuelt. 

Udgivelsesdato: