Afspilning af film, tv-udsendelser og live-indhold i Apple TV App

Se eksklusivt originalt Apple-indhold fra Apple TV+ og abonner på premiumkanaler. Opdag nye og populære film. Og se indhold fra populære streamingapps. Med Apple TV App kan du gøre det hele på ét sted og på alle dine enheder.



Du kan bruge Apple TV App på iPhone eller iPod touch med den nyeste version af iOS, iPad med den nyeste version af iPadOS, Mac med den nyeste version af macOS, Apple TV 4K eller Apple TV HD med den nyeste version af tvOS, Apple TV (3. generation) med Apple TV-softwareopdatering 7.3 eller en nyere versionkompatible smart-tv'er og på nogle streamingenheder.

Apple TV-appen og dennes funktioner er ikke tilgængelige i alle lande og områder. Se, hvad der er tilgængeligt i dit land eller område.

Udforsk Apple TV App

Du kan navigere i Apple TV App ved hjælp af fanerne øverst eller nederst på skærmen.

Se nu

Se nu

Se nu viser dine foretrukne tv-udsendelser og film. Det har funktionen Kø, hvor du kan genoptage afspilningen, hvor du slap. Du kan også abonnere på Apple TV+ for at se alt nyt originalt Apple-indhold. Og kun abonnere på de premiumkanaler, du vil. Gennemse de film og tv-udsendelser, du kan købe. Lej film. Og find forslag til film og tv-udsendelser og særligt indhold baseret på alt det, du elsker at se.

Bibliotek

Bibliotek

Find alle dine køb sammen med dine aktuelt lejede film på fanen Bibliotek. På din iPhone, iPad, iPod touch og Mac kan du på fanen Bibliotek også se film, tv-udsendelser og indhold fra Apple TV-kanaler, der er downloadet til din enhed.

Søg

Søg

Brug fanen Søg til at gennemse populært indhold og finde film og tv-udsendelser efter titel, kunstner og meget mere.

Bestem, hvad der skal afspilles

Brug kontrolelementerne i appen til at afspille, sætte på pause, slå undertekster til, bruge AirPlay og styre, hvad der afspilles. Sådan finder du kontrolelementerne:

  • På iPhone, iPad eller iPod touch: Tryk på skærmen.
  • På Mac eller pc: Bevæg musen, eller tryk på pegefeltet.
  • På Apple TV, smart-tv eller streamingenhed: Brug fjernbetjeningen.


Skift indstillinger

  • På iPhone, iPad eller iPod touch: Gå til Indstillinger > TV.
  • På Mac: Åbn Apple TV App, og vælg derefter TV > Indstillinger.
  • På Apple TV: Gå til Indstillinger > Apps > TV. 
  • På smart-tv eller streamingenhed: Åbn Apple TV App, og gå til Indstillinger.

Herfra kan du slå Brug afspilningshistorik fra, hvis du ikke vil se anbefalinger, der er baseret på det, du ser. Ryd Brug afspilningshistorik for at fjerne historikken for det, du har set, på alle dine enheder. Du kan også finde flere indstillinger afhængigt af din enhed.

Hvis du har en iPhone- eller iPad-model med Wi-Fi + Cellular, skal du trykke på iTunes-videoer for at bruge Mobildata til at streame film og tv-udsendelser, når enheden er forbundet til et mobilnetværk og bruger mobildata. Du kan også slå Mobildata fra for kun at streame indhold, når enheden er forbundet til et Wi-Fi-netværk.

Hvis du vil slå begrænsninger for Apple TV App til, skal du bruge Skærmtid på din iPhone, iPad, iPod touch eller Skærmtid på din Mac. Du kan også slå begrænsninger til på dit Apple TV,  smart-tv eller din streamingenhed.


Flere muligheder med Apple TV App

Du må kun bruge Apple TV App til personlige, ikke-kommercielle formål. Læs alle vilkår og betingelser.

Oplysninger om produkter, der ikke er fremstillet af Apple, eller selvstændige websteder, der ikke er styret eller testet af Apple, er ikke udtryk for anbefalinger eller godkendelser fra Apples side. Apple påtager sig intet ansvar med hensyn til udvalget af disse produkter, produkternes funktionsevne eller brugen af produkterne. Apple giver ingen garanti for, at indholdet på websteder, som Apple ikke står bag, er pålideligt og præcist. Det er forbundet med en naturlig risiko at bruge internettet. Kontakt producenten for at få yderligere oplysninger. Andre virksomheds- og produktnavne kan være varemærker tilhørende de respektive ejere.

Udgivelsesdato: