Sådan bruger du knappen Hjem på iPhone 7 og iPhone 8

Læs om knappen Hjem på din iPhone 7, iPhone 7 Plus, iPhone 8 og iPhone 8 Plus.

Denne artikel er blevet arkiveret og opdateres ikke længere af Apple.

Knappen Hjem på din iPhone 7, iPhone 7 Plus, iPhone 8 eller iPhone 8 Plus fungerer ikke som knappen Hjem på andre iOS-enheder. Du kan ikke trykke knappen ind. I stedet registrerer den blot din finger, når du trykker på den, og du mærker et lille klik. Du kan vælge mellem tre forskellige klik med forskellige styrker, når du klikker.

     

Sådan vælger du klik

Hvis du vil ændre styrken af klikket, som du mærker, når du trykker på knappen Hjem, skal du gå til Indstillinger > Generelt > Knappen Hjem og vælge 1, 2 eller 3. Klik 1 har den laveste styrke, og klik 3 har den højeste styrke.

Du bemærker måske klikket mere, når du holder enheden i hånden, end hvis enheden ligger på f.eks. et bord.

Sådan gør du, hvis knappen Hjem ikke reagerer

Hvis knappen Hjem ikke reagerer, når du trykker på den, skal du følge disse trin:

  1. Sørg for, at din iPhone er tændt.
  2. Sørg for, at dine hænder er rene og tørre.
  3. Fjern evt. cover eller beskyttelsesfilm, der dækker knappen Hjem.

iPhone bruger kapacitiv sensorteknologi til både Multi-Touch-skærmen og knappen Hjem. Du bør kunne bruge knappen Hjem med handsker, som er designet til at virke sammen med skærmen.

Udgivelsesdato: