Find og organiser e-mails på din iPhone, iPad eller iPod touch

Appen Mail gør det nemt at finde og holde styr på e-mails. Du kan organisere gruppemails i en tråd, indstille filtre, søge i flere postkasser samtidigt og meget mere.

Kom godt i gang

  

Organiser gruppemails

En e-mailtråd kombinerer alle svar fra flere modtagere i en gruppemail.

Tryk på pilesymbol for at få vist en eksempelvisning af svarene i tråden i indbakken. Tryk på et svar for at åbne e-mailtråden.

Du kan sortere svarene i tråden efter de nyeste og holde tråden af e-mails samlet, selvom de ligger i forskellige postkasser. Du skal blot gå til Indstillinger > Mail > Visning af tråde. Derefter skal du vælge, hvordan du vil organisere dine tråde:

  • Organiser efter tråd: Slå denne indstilling til for at se alle svar på en e-mail kombineret i én tråd. Slå den fra for at se svar som individuelle e-mails.
  • Skjul læste beskeder: Slå den til for at skjule de e-mails, som du allerede har læst i en tråd.
  • Seneste besked øverst: Slå den til for at få vist det nyeste svar på en e-mail øverst i beskedtråden.
  • Hele tråde: Slå den til for at se alle dine samtaler i en tråd sammen, herunder e-mails i forskellige postkasser og sendte e-mails.

     

Få meddelelser om svar på en e-mail eller tråd

Venter du svar på en vigtig e-mail? Du kan modtage en meddelelse, når nogen svarer på en e-mail eller en tråd. Sådan kan du få en meddelelse om en e-mail:

  • Tryk på flagsymbol, når du læser en e-mail, og tryk derefter på Giv mig besked.
  • Tryk på klokkesymbol i feltet Emne, når du skriver en e-mail, og tryk derefter på Giv mig besked.
  • Hvis du har en iPhone med 3D Touch*, skal du trykke hårdt på en e-mail i indbakken, skub derefter op, og tryk på Giv mig besked.

Hvis du vil ændre indstillingerne for Giv mig besked, skal du gå til Indstillinger > Meddelelser > Mail.

*3D Touch er tilgængelig på iPhone 6s og nyere (undtagen iPhone SE).

  

Sådan indstilles filtre for at finde e-mails

Du kan bruge filtre til at finde e-mails, som du vil læse, og skjule resten. Du kan filtrere e-mails efter ulæste, med flag, e-mails adresseret til dig, beskeder fra VIP'er og meget mere. Sådan gør du:

  1. Åbn Mail, og tryk på filtersymbol i nederste venstre hjørne i din indbakke.
  2. Tryk på Filtreret efter, og vælg det, du vil se i din indbakke. Hvis du har flere e-mailkonti i appen Mail, kan du filtrere resultatet for at få vist e-mail fra de konti, du vælger.
  3. Tryk på OK.

Tryk på filtersymbol for at slå filteret fra.

     

Søg efter en e-mail

Brug søg til hurtigt at finde en e-mail. Du kan bruge Foreslåede søgninger til hurtigt at indsnævre dine resultater. Eller du kan søge efter en periode, indtast f.eks. februar, og tryk derefter på februar under kategorien Datoer for at se e-mails fra februar. 

Sådan søger du efter en e-mail:

  1. Åbn Mail, og rul til toppen af indbakken for at finde søgefeltet.
  2. Tryk på søgefeltet, og indtast det, du leder efter. Tryk på Alle postkasser for at søge på flere konti.
  3. Hvis den e-mail, du søger efter, ikke vises på listen med forslag, skal du trykke på forstørrelsesglasset under søgefeltet.

Tryk på Annuller for at vende tilbage til indbakken.

Læs mere

Udgivelsesdato: