Adgang til kinesiske instrumenter og sløjfer i GarageBand til iOS

Her kan du læse om, hvordan du får adgang til kinesiske instrumenter, Apple Loops og Live Loops-skabeloner i GarageBand til iOS.

GarageBand til iOS indeholder de traditionelle kinesiske instrumenter pipa, erhu og kinesisk slagtøj samt kinesiske Apple Loops og Live Loops-skabeloner. Hvis du har kinesisk tastatur installeret på din iPhone, iPad eller iPod touch, er de kinesiske instrumenter og sløjfer automatisk slået til. Hvis du ikke har kinesisk tastatur installeret, kan du slå de kinesiske instrumenter til under Avancerede indstillinger i GarageBand.

På iPhone og iPod touch

  1. Åbn GarageBand.
  2. Tryk på knappen Indstillinger  på betjeningslinjen, og tryk derefter på Sang. 
    Hvis du har en iPhone 6 Plus, skal du trykke på knappen Sangindstillinger  på betjeningslinjen.
  3. Tryk på Avanceret.
  4. Slå Kinesiske instrumenter til.

På iPad

  1. Åbn GarageBand.
  2. Tryk på knappen Sangindstillinger  på betjeningslinjen. 
  3. Tryk på Avanceret.
  4. Slå Kinesiske instrumenter til.

Udgivelsesdato: