Læs højt med iBooks StoryTime på Apple TV

Oplevelser med højtlæsningsbøger på en stor skærm med Apple TV.

Apple TV, hvor appen iBooks StoryTime er åben

 

Symbol for appen Books

iBooks StoryTime giver din familie en ny måde at opleve klassiske børnebøger og finde nye favoritter på. Hver eneste håndplukkede titel i appen forvandler dit Apple TV til et spændende sted, hvor unge læsere kan nyde de historier, de elsker, med højtlæsning af fortællingerne og smukke illustrationer.

Du skal bruge følgende

 

Sådan downloades en bog fra appen StoryTime

Apple TV med appen iBooks StoryTime åben, og hvor der vises en børnebog, hvor knappen Køb er valgt.

  1. Åbn appen iBooks StoryTime på dit Apple TV.
  2. Skub op på Apple TV Remote for at åbne menuen. Vælg Udvalgte bøger.
  3. Vælg den bog, der skal downloades.
  4. Vælg Køb for at købe en bog, eller vælg Hent for at downloade en gratis bog. Du skal muligvis logge ind med dit Apple-id.
  5. Vent, indtil downloadingen er udført, hvorefter du kan starte højtlæsningsoplevelsen.

Du kan også købe højtlæsningsbøger fra Book Store på din iPhone, iPad, iPod touch eller Mac og læse dem med StoryTime på dit Apple TV. Det er kun bøger med højtlæsningsfunktion, der kan læses med StoryTime. Bogapps, der er købt alene fra App Store, kan ikke læses med StoryTime.

Hvis du indstiller Familiedeling, bliver alle højtlæsningsbøger, som du eller familien køber, vist under Mine bøger i iBooks StoryTime.

Læs din bog

Når du har downloadet din bog, vises den på skærmen Mine bøger. Vælg en bog fra Mine bøger for at læse den. Hvis du har startet på en bog, men ikke afsluttet den, spørger StoryTime, om du vil starte forfra eller genoptage, hvor du stoppede. Efterhånden som StoryTime læser bogen højt for dig, markerer den de enkelte ord* og bladrer automatisk. Du kan gå frem eller tilbage ved at skubbe på din Apple TV Remote. 

Hvis du vil skifte til Fuld skærm, skal du gå til Indstillinger > Apps > iBooks StoryTime > Fuld skærm.

* Markering er kun tilgængelig for bestemte bøger og bestemmes af udgiveren.

Pause eller stop af fortælling

Hvis du har brug for en pause, skal du klikke på knappen Afspil/pause for at stoppe og genoptage fortællingen.

Hvis du vil slå højtlæsningen fra, så du kan læse videre hjemme, kan du sætte bogen på pause. Skub ned på din Apple TV Remote, og vælg Fra.

Børnebog med højtlæsning.

Oplysninger om produkter, der ikke er fremstillet af Apple, eller selvstændige websteder, der ikke er styret eller testet af Apple, er ikke udtryk for anbefalinger eller godkendelser fra Apples side. Apple påtager sig intet ansvar med hensyn til udvalget af disse produkter, produkternes funktionsevne eller brugen af produkterne. Apple giver ingen garanti for, at indholdet på websteder, som Apple ikke står bag, er pålideligt og præcist. Det er forbundet med en naturlig risiko at bruge internettet. Kontakt producenten for at få yderligere oplysninger. Andre virksomheds- og produktnavne kan være varemærker tilhørende de respektive ejere.

Udgivelsesdato: