Du skal bruge nedenstående
Se efter oplysningerne om den betalingskonto, du bruger til at modtage betalinger med kredit- eller debetkort i dag, på opgørelsen til din sælgerkonto og på din terminal:
- Udbyderen af din sælgerkonto eller din ISO (Independent Sales Organization)
- Betalingsudbyder (din betalingsudbyder og udbyderen af din sælgerkonto kan godt være den samme. Sælgere med mange transaktioner eller flere salgssteder betjenes f.eks. som regel af betalingsudbyderens medarbejdere til direkte salg).
- Sælgerkontonummer eller sælger-id (MID)
- Nummer til support på din kontoopgørelse eller dit salgssted
- Kasseterminalens mærke og model
Hvis du ikke ved, hvor disse oplysninger findes, kan du læse om, hvor du finder dem.
Kontakt udbyderen af din sælgerkonto for at høre, om du kan acceptere Apple Pay
Når du har fået ovenstående oplysninger, ringer du til nummeret til support på din kontoopgørelse eller kasseterminal og spørger, hvordan du accepterer Apple Pay. Husk at spørge, om din terminal har NFC-funktion, og om du vil kunne acceptere Apple Pay. Find derefter ud af, hvad du så skal gøre:
- Din terminal har NFC-funktionen, og den har den rigtige software
- Din terminal har NFC-funktionen, men den skal opdateres for at acceptere Apple Pay
- Din terminal har ikke NFC-funktionen, og du er nødt til at udskifte den, hvis du vil acceptere Apple Pay
- Du skal skifte udbyder af din sælgerkonto for at acceptere Apple Pay
Din terminal har NFC-funktionen, og den har den rigtige software
Selvom du har den rigtige software, skal du sikre dig, at den fungerer til alle betalingsnetværk (Visa, Mastercard, Amex og Discover), kreditkort og debetkort.
Din terminal har NFC-funktionen, men den skal opdateres for at acceptere Apple Pay
Udbyderen af din sælgerkonto opdaterer muligvis din terminal automatisk. Ellers skal du foretage opdateringen fra terminalen. Kontakt udbyderen af din sælgerkonto for at få hjælp til at opgradere din terminal til alle de større betalingsnetværk.
I eksemplerne herunder kan du se nogle af standarderne for accept af Apple Pay på et par terminaler og betalingsnetværk. Kontakt udbyderen af din sælgerkonto for at høre om de aktuelle krav til din terminal.
American Express
- Software: ExpressPay
- Specifikation af berøringsfri: 3.0
- Specifikation af EMV: 3.0
Discover
- Software: D-PAS
- Specifikation af berøringsfri: 1.0
- Specifikation af EMV: En version af Kernel 6
Mastercard
- Software: PayPass
- Specifikation af berøringsfri: 3.0
- Specifikation af EMV: 3.0
Visa
- Software: PayWave
- Specifikation af berøringsfri: VCPS 2.1.1
- Specifikation af EMV: En version af Kernel 3
Det viste eksempel herover er til Ingenico Telium-enheder med mindst RBA/UIA v12.x til berøringsfri og RBA v 15.1.2 til EMV. De påkrævede specifikationer for terminalen og versionen af netværkssoftware kan variere afhængigt af terminalproducenten. Den bedste måde at få disse oplysninger på er ved at spørge udbyderen af din sælgerkonto.
Din terminal har ikke NFC-funktionen, og du er nødt til at udskifte den, hvis du vil acceptere Apple Pay
Undersøg, om udbyderen af din sælgerkonto vil opgradere din terminal gratis. I nogle tilfælde skal du måske forlænge din aftale eller kontrakt for at lease eller købe en ny terminal.
Din nye terminal bør allerede have den nyeste software til de større betalingsnetværk, så du kan komme i gang med at acceptere Apple Pay. Bed udbyderen af din sælgerkonto om at implementere en EMV-certificeret terminal, der bruger CDCVM til at give en praktisk, hurtig og sikker betalingsoplevelse.
Du skal skifte udbyder af din sælgerkonto for at acceptere Apple Pay
Hvis du ikke kan opdatere dine terminaler eller få nye, er du måske nødt til at skifte til en anden udbyder af din sælgerkonto.
Skab den bedste oplevelse for kunden
Når du har indstillet dine terminaler til Apple Pay, skal du bede dine salgsmedarbejdere om at minde kunderne om, at de kan bruge Apple Pay. Se vores forslag til, hvordan du hjælper dine medarbejdere med at få mere at vide om Apple Pay og den måde, det fungerer på i din butik. Hvis du har spørgsmål om Apple Pay, kan du få mere at vide om det, og hvordan du bruger og indstiller det.
Vi indsamler feedback fra vores kunder for at sikre, at Apple Pay er hurtigt, sikkert og enkelt. Kontakt os, hvis du har brug for hjælp.
Kontakt os, hvis du får problemer med at bruge Apple Pay i butikker
Efter nogle terminalopdateringer fungerer NFC måske ikke, eller du kan ikke bruge Apple Pay, selvom det virkede tidligere. Kontakt os, hvis Apple Pay holder og med at fungere, og du har brug for hjælp.
Få hjælp til at finde oplysninger om udbyderen af din sælgerkonto
Se listen herunder, hvis du har brug for at kontakte udbyderen af din sælgerkonto for at høre, om du kan acceptere Apple Pay, men ikke ved, hvor du finder de oplysninger, du har brug for:
- Udbyder af sælgerkonto: Udbyderen af din sælgerkonto sender betalinger fra transaktioner med kredit- eller debetkort til din virksomhedskonto. Du kan se, hvem udbyderen af din sælgerkonto er, ved at kigge på den opgørelse, du bruger til at kontrollere, at du har modtaget betaling fra kunder, som har købt varer i din butik. Opgørelsen kan være fra udbyderen af din sælgerkonto eller fra en af de store betalingsudbydere i landet.
- Betalingsudbyder: Navnet på din betalingsudbyder bør stå på opgørelsen, men navnet på udbyderen af din sælgerkonto står der måske ikke.
- Sælgerkontonummer eller MID (sælger-id): Se efter dit MID på opgørelsen. Udbyderen af din sælgerkonto eller betalingsudbyderen bruger dit MID til at identificere dig. På opgørelsen kan du muligvis også finde et supportnummer, du kan ringe til. Nogle udbydere af sælgerkonti har måske deres eget supportnummer, mens andre vil henvise dig til din betalingsudbyder.
- Terminalens mærke og model: Den terminal, du i dag bruger til betaling med kort. Din terminal kan være fra en af mange terminalproducenter: First Data, Ingenico, Verifone, Square og Equinox. Mærke eller model bør stå på terminalens forside eller bagside. Du kan muligvis også finde supportnummeret til udbyderen af din sælgerkonto eller din ISO (Independent Sales Organization) på terminalen.