Om iCloud-fotos og Min fotostream

iCloud-fotos og Min fotostream gør det muligt at hente dine billeder på dine Apple-enheder og på din pc. Hvad er forskellen på dem? Læs mere om begge funktioner.

Har du Min fotostream?

Hvis du har oprettet dit Apple-id for nylig, er Min fotostream muligvis ikke tilgængelig. Hvis Min fotostream ikke er tilgængelig, kan du bruge iCloud-fotos til at opbevare dine fotos og videoer i iCloud.


Her kan du få adgang til dine billeder

iCloud-fotos og Min fotostream* overfører automatisk dine billeder, så du kan se dem hjemme eller på farten. iCloud-fotos overfører også dine videoer og holder dine ændringer opdateret. Du kan få adgang til din samling på følgende enheder, når du logger på iCloud med dit Apple-id.

iCloud-fotos

  • Mac
  • iPhone
  • iPad
  • iPod touch
  • Windows-pc
  • Apple TV HD
  • Apple Watch
  • iCloud.com

Min fotostream

  • Mac
  • iPhone
  • iPad
  • iPod touch
  • Windows-pc
  • Apple TV HD


Arkivtyper, der overføres til iCloud

iCloud-fotos og Min fotostream overfører din samling til iCloud, hver gang enheden opretter forbindelse til internettet, og når batteriet er opladet. iCloud overfører følgende arkivtyper.

iCloud-fotos

  • GIF
  • JPEG
  • HEIF
  • HEVC
  • MP4
  • PNG
  • RAW**
  • TIFF

Min fotostream

  • JPEG
  • PNG
  • TIFF
  • De fleste RAW-formater


Sådan arkiveres dine billeder

Når du tilmelder dig iCloud, får du automatisk 5 GB gratis lagringsplads. Hvis du har en stor samling i iCloud-fotos og har brug for mere lagringsplads, kan du købe ekstra plads til en pris, der starter ved 0,99 USD for 50 GB om måneden. Hvis du vælger et abonnement på 200 GB eller mere, kan du dele med din familieLæs mere om priserne i dit land eller område på iCloud-lagringsplads.

iCloud-fotos

  • Optager iCloud-lagringsplads.
  • Så længe du har nok plads i iCloud, kan du arkivere lige så mange billeder og videoer, som du ønsker.
  • Arkiveres i det originale format i fuld opløsning.
  • Du kan slå Optimer lagring til og frigøre plads på enheden.
  • Ændringer arkiveres i iCloud og opdateres på tværs af alle dine Apple-enheder.

Min fotostream

  • Tæller ikke med i beregningen af iCloud-lagringsplads.
  • Overfører fra de seneste 30 dage og op til 1000 billeder.
  • Downloader til din iPhone, iPad og iPod touch i en mindre opløsning. På din Mac eller pc downloades billederne i fuld opløsning.
  • Ændringer opdateres ikke på tværs af dine enheder.


* Hvis du har oprettet dit Apple-id for nylig, er Min fotostream muligvis ikke tilgængelig. Brug iCloud-fotos til at opbevare alle dine billeder og videoer i iCloud.
** iCloud-fotos arkiverer alle dine RAW-billeder med integrerede JPEG-arkiver i deres originale formater. Du kan se miniatureversioner på en Mac eller downloade og redigere dem på en Mac eller pc.

Oplysninger om produkter, der ikke er produceret af Apple, eller uafhængige websteder, der ikke styres eller testes af Apple, leveres uden Apples anbefaling eller godkendelse. Apple påtager sig intet ansvar, hvad angår valg, ydeevne eller brug af websteder eller produkter fra andre producenter. Apple giver ingen erklæringer med hensyn til nøjagtigheden eller pålideligheden af websteder fra andre producenter. Kontakt producenten for at få flere oplysninger.

Udgivelsesdato: