Om EMV og Apple Pay til forretninger

Læs mere om EMV, hvordan overgangen til EMV kommer til at påvirke dig, og hvorfor det er vigtigt for din forretning.

Hvad er EMV?

EMV er en betalingsteknologistandard for debet- og kreditkorttransaktioner. Den leverer funktioner til sikker transaktion, reducerer risiciene for kortmisbrug og leverer andre programfunktioner, der ikke er tilgængelige med magnetstribekort.

Den forbedrede sikkerhedsprotokol bruger en unik kode til hver transaktion, der følger med kortoplysningerne til pengeinstituttet eller kortudsteder, hvor de bliver verificeret. Denne form for godkendelse gør det sværere at skimme eller kopiere kortdata.

Hvad sker der med betalinger med magnetstribekort? Hvordan vil en overgang til EMV påvirke min forretning?

Det stigende antal sager om svindel og de seneste, meget omtalte databrud har fået de amerikanske pengeinstitutter, kortudstedere og forretninger til at bevæge sig væk fra magnetstribekort og terminaler. Overgangen til chipaktiverede kort og EMV-aktiverede terminaler hjælper med at beskytte kunderne og reducerer tab som følge af svindel i form af forfalskninger, mistede eller stjålne kort. 

Efterhånden som den EMV-kompatible betalingsinfrastruktur implementeres, skal du revurdere det aktuelle salgssted for at finde den bedste vej til opfyldelse af EMV-standarden. Du skal muligvis opdatere salgsstedets hardware eller software eller begge.

Virksomheder, der ikke kan behandle EMV-betalinger, har siden den 1. oktober 2015 kunnet komme til at hæfte for svindel, der er foretaget med chipaktiverede kort.

Hvem hæfter?

Tidligere hæftede pengeinstituttet eller kortudstederen for omkostningerne, hvis en forretning blev udsat for svindel. Men siden oktober 2015 har pengeinstituttet eller kortudstederen kunnet fraskrive sig ansvaret, hvis der begås svindel med et chipkort eller Apple Pay, og hvis forretningen ikke har en EMV-aktiveret læser. Hvis en person eksempelvis køber for 30 USD med et forfalsket EMV-chipkort, og forretningen ikke har en chipkortlæser, hæfter forretningen for de 30 USD.

Hvad betyder EMV for Apple Pay?

Apple Pay omdanner de seneste EMV-standarder til tokeniserede transaktioner, der giver en sikker betalingsoplevelse. Med et skift til EMV kan forretningerne opdatere deres terminaler til at understøtte den seneste software, der også skal omfatte NFC (Near Field Communication), så du kan acceptere Apple Pay og andre kontaktløse transaktioner. Læs mere om, hvad du skal gøre, før du opdaterer terminalerne

På grund af den øgede sikkerhed kan EMV-transaktioner med chipkort kan tage længere tid at gennemføre end transaktioner med magnetstribekort. Apple Pay-transaktioner med NFC er meget hurtigere og endnu mere sikre.

Hvad er forskellen mellem EMV og NFC?

EMV og NFC er komplementære teknologier. EMV er en global betalingsstandard, der understøtter både kontakt- og kontaktløse transaktioner på en EMV-aktiveret terminal. NFC er en teknologi, der gør det muligt for elektroniske enheder, f.eks. iPhone eller Apple Watch og en betalingsterminal, at kommunikere med hinanden, når de er tæt på hinanden.

Selvom du betaler på en anden måde (sætter et kort i chiplæseren i stedet for at holde enheden tæt på NFC-læseren), er begge kortbaserede og kontaktløse EMV-betalinger mere sikre, autentificerede måder at betale på. De fleste læsere, der accepterer EMV-chipkort, er også aktiverede til NFC, der er nødvendig for at kunne betale med Apple Pay. 

Hvordan aktiverer jeg EMV, kontaktløse betalinger og Apple Pay?

  • Kontakt din betalingsudbyder for at få mere at vide om, hvordan du opdaterer dine terminaler, eller få bekræftet, at du kan modtage EMV- og kontaktløse betalinger, herunder Apple Pay.
  • Læs mere om, hvordan du accepterer Apple Pay i din forretning.
Udgivelsesdato: