Hvis der vises en "0xc0000428"-besked efter installering af Windows 7 ved hjælp af Boot Camp

Hvis der vises en tom skærm med en"0xc0000428"-besked i Windows, skal du muligvis geninstallere Windows 7.

Når du installerer Windows 7, skal du downloade den korrekte software til Windows-understøttelse (drivere) til din Mac fra webstedet med Apple-support. Du får muligvis vist denne besked, hvis du brugte Boot Camp-assistenten til at downloade softwaren som en del af installeringen. Softwaren til Windows-understøttelse fra Boot Camp-assistent er udviklet til nyere Windows-versioner.

Fejlen rettes ved at fjerne den eksisterende Windows-partition og derefter geninstallere Windows 7 ved hjælp af trinnene i denne artikel.

Fjern den eksisterende Windows-partition

Fjernelse af den eksisterende Windows-partition sletter dokumenter og data, der er lagret på den pågældende partition. Kontroller, at der ikke ligger vigtige data på partitionen, før du sletter den.

Ny installering af Windows 7

Følg disse trin første gang du installerer Windows 7 på din Mac.

  1. Start din Mac i macOS.
  2. Kontroller, at din Mac kan bruges med Windows 7.
  3. Hvis din kopi af Windows 7 ligger på en dvd, skal du oprette et diskbillede af den installeringsdisk, som skal bruges sammen med Boot Camp.
  4. Tilslut et USB-flashdrev på mindst 16 GB med mulighed for at slette indholdet. Lad flashdrevet sidde i din Mac, indtil installeringen af Windows er færdig.
  5. Åbn Boot Camp-assistent i mappen Hjælpeprogrammer (eller brug Spotlight til at finde programmet), og klik på Fortsæt.
  6. Du skal kun vælge mulighederne for at oprette en Windows-installeringsdisk og downloade den nyeste software til Windows-understøttelse fra Apple. Klik derefter på Fortsæt.
  7. Vælg ISO-arkivet af Windows-installeringsdisken, og klik på Fortsæt. Boot Camp sletter indholdet på USB-flashdrevet og forbereder det til installering af Windows. Når flashdrevet er blevet forberedt, skal du lukke vinduet med Boot Camp-assistenten for at slutte programmet.
  8. Brug skemaerne for kompatibilitet med Windows 7 til at finde den software til Windows-understøttelse (drivere), som du skal bruge til din version af Windows og Mac.
  9. Klik på linket i skemaet for at downloade den tilhørende software.
  10. Når arkivet er blevet downloadet, skal du dobbeltklikke på det i Finder for at pakke det ud.
  11. Åbn den mappe, der vises. Find følgende arkiver i mappen, og træk dem til USB-flashdrevet. Klik på Ja, når du bliver spurgt, om du vil erstatte de eksisterende emner på flashdrevet.

    $WinPEDriver$ (mappe)
    AutoUnattend.xml
    BootCamp (mappe)

  12. Åbn Boot Camp-assistenten igen, og klik på Fortsæt.
  13. Vælg kun muligheden "Installer Windows… eller en nyere version".
  14. Klik på Installer, og følg vejledningen på skærmen for at repartitionere drevet og installere Windows.
  15. Når du er færdig med assistenten, genstarter din Mac, og Windows-installeringsprogrammet åbnes. Når du bliver spurgt om, hvor du vil installere Windows, skal du vælge BOOTCAMP-partitionen og derefter klikke på Drevindstillinger for at formatere Boot Camp-partitionen.
  16. Følg vejledningen på skærmen for at gennemføre installeringen af Windows.

Oplysninger om produkter, der ikke er fremstillet af Apple, eller selvstændige websteder, der ikke er styret eller testet af Apple, er ikke udtryk for anbefalinger eller godkendelser fra Apples side. Apple påtager sig intet ansvar med hensyn til udvalget af disse produkter, produkternes funktionsevne eller brugen af produkterne. Apple giver ingen garanti for, at indholdet på websteder, som Apple ikke står bag, er pålideligt og præcist. Det er forbundet med en naturlig risiko at bruge internettet. Kontakt producenten for at få yderligere oplysninger. Andre virksomheds- og produktnavne kan være varemærker tilhørende de respektive ejere.

Udgivelsesdato: