Udforsk appen Apple Music
Sådan navigerer du i appen Apple Music:
- På din iPhone, iPod touch eller Android-enhed: Brug fanerne nederst på skærmen.
- På din iPad eller Mac: Brug indholdsoversigten.
Bibliotek
Bibliotek er stedet, hvor du kan finde al den musik, som du har importeret, købt i iTunes Store, tilføjet fra Apple Music og dine playlister. Og dit bibliotek er organiseret efter kategori, så du kan se din musik baseret på kunstnere, album eller sange.
Hvis du abonnerer på Apple Music, kan du også slå Synkroniser bibliotek til for at få adgang til dit musikbibliotek på tværs af alle dine enheder.
Lyt nu
Hvis du abonnerer på Apple Music, kan du finde din yndlingsmusik og opdage mere musik, som du vil elske, under Lyt nu. Der vises også en oversigt over dine mest populære valg, herunder dine favoritter, musikanbefalinger baseret på det, som du lytter til, og meget mere. Og mens du afspiller musik, lærer Apple Music, hvad du kan lide, og organiserer forslag til musik, som du måske kan lide, under Lyt nu.
Browse
Hvis du abonnerer på Apple Music, kan du finde nye udgivelser. Tjek musik, der ligger øverst på hitlisterne. Stil ind på Apple Music TV for at se en livestream af musikvideoer.* Gennemse playlister fra musikeksperter og meget, meget mere.
*Apple Music TV er i øjeblikket kun tilgængeligt i USA og kan bruges uden abonnement på Apple Music.
Radio
Stil ind på live radiostationer i Apple Music for at høre udsendelser med de største musiknavne som værter. Stream radiostationer fra hele verden. Og opret din egen station ud fra den musik, som du kan lide. Læs mere om at lytte til radioen i appen Apple Music.
Søg
Brug Søg til at finde musik, som du vil afspille. Skift hurtigt mellem søgning i dit eget bibliotek og i Apple Music-kataloget. Søg efter sangtekster, gennemse kategorier, og få forslag, mens du skriver, som hjælp til at finde det ønskede indhold.
Afspil og betjen musik
Tryk eller dobbeltklik på en sang for at afspille den. Hvis du vil styre afspilningen på din iPhone, iPad, iPod touch eller Android-enhed: Tryk på afspilleren nederst på skærmen. På din Mac: Brug betjeningsknapperne øverst på skærmen.
Du kan slå bland og gentag til eller fra ved hjælp af Siri eller ved at bruge betjeningsknapperne i appen Apple Music.
Afspil en sang, og lad derefter Autoplay vælge lignende sange til næste afspilning. Eller sæt den musik i kø, der skal afspilles næste gang.
Find ordene til dine yndlingssange. Eller følg med, mens du lytter, med perfekt timede sangtekster.
Læs mere om, hvad du ellers kan gøre
Stream millioner af sange, få musikanbefalinger og adgang til dit musikbibliotek på tværs af alle dine enheder.
Hvis du ikke abonnerer på Apple Music, eller hvis du vil købe en sang eller et album, kan du købe musik i iTunes Store.
Opret en Apple Music-profil for at dele og opdage ny musik med venner.
Læs om, hvordan du opretter playlister med musik fra Apple Music-kataloget eller din egen samling.
Tilgængeligheden af Apple Music kan variere, afhængigt af land eller område. Læs mere om, hvad der er tilgængeligt i dit land eller område.
Du må kun bruge Apple Music til personlige ikke-kommercielle formål. Læs alle vilkår og betingelser.