Opdateringen OS X Yosemite v10.10.4

Opdateringen OS X Yosemite v10.10.4 anbefales til alle systemer med OS X Yosemite.

Opdateringen OS X Yosemite v10.10.4 forbedrer stabiliteten, kompatibiliteten og sikkerheden på Mac-computeren.

Denne opdatering sikrer følgende:

  • Forbedrer netværksstabiliteten
  • Forbedrer overførselsassistentens stabilitet
  • Løser et problem, der var årsag til, at nogle eksterne skærme ikke virkede korrekt
  • Forbedrer stabiliteten ved opgradering af iPhoto- og Aperture-biblioteker til Fotos
  • Forbedrer stabiliteten ved synkronisering af fotos og videoer med iCloud-fotobiblioteket
  • Løser et problem, der kunne få Fotos til pludselig at lukke efter import af nogle Lecia DNG-arkiver
  • Løser et problem, der kunne forsinke udgående e-mails i Mail
  • Løser et problem med, at et websted kunne forhindre brugeren i at forlade siden ved at sende gentagne JavaScript-advarsler i Safari

Virksomhedsindhold

Opdateringen omfatter følgende for virksomhedskunder:

  • Løser et problem med, at OS X-systemer, der er sammenkædet med bibliotekstjenester, kunne holde op med at svare under visse betingelser
  • Gør det muligt at oprette mobilkonti med createmobileaccount-værktøjet
  • Løser et problem, der kunne gøre det muligt for en bruger at installere betaversioner, selv om indstillingen var slået fra

Sikkerhedsindhold

Yderligere oplysninger om sikkerhedsindholdet i denne opdatering kan ses i artiklen om Apple-sikkerhedsopdateringer.

Sådan opdateres Mac-computeren

  1. Du skal tage en sikkerhedskopi af din Mac inden installering. Det kan du gøre med Time Machine.
  2. Brug fanen Opdateringer i Mac App Store til at kontrollere, om der er kommet nye Apple-softwareopdateringer – blandt andet denne opdatering.
  3. Der vises muligvis andre softwareopdateringer til din computer, som det anbefales at installere. Nogle gange skal bestemte opdateringer først installeres, før andre opdateringer vises.
  4. Du må ikke afbryde installeringsprocessen, når opdateringen er startet.
  5. Der kan forekomme uforudsete resultater, hvis du har installeret systemsoftwareændringer fra andre producenter, eller hvis du har ændret operativsystemet på anden måde.

Det er også muligt at hente et selvstændigt installeringsprogram til denne opdatering. Denne mulighed er nyttig, hvis du skal opdatere flere computere, men kun ønsker at hente opdateringen én gang. Du kan hente selvstændige installeringsprogrammer på Apples websted med supportoverførsler.

Udgivelsesdato: