Få hjælp til dit Apple Watch

Hvis dit Apple Watch ikke fungerer korrekt, f.eks. hvis det ikke kan oplade, tænde eller oprette forbindelse til din iPhone, kan du læse mere her. 

Oplad dit Apple Watch

Hvis dit Apple Watch ikke vil tænde, eller skærmen er tom, efter du har tændt det, skal du oplade dit Apple Watch. Slut dit Apple Watch til opladeren, og vent i op til 30 minutter. Når enheden er tændt og oplader, vises der et grønt lyn på urskiven.

Hvis der næsten ikke er mere strøm på enheden, og den ikke oplader, vises der et rødt lyn på urskiven. Få hjælp til opladning af din enhed

Genstart dit Apple Watch og din iPhone

Du kan slukke dit Apple Watch ved at holde sideknappen inde, indtil du får vist mærket Sluk, og træk derefter i mærket. Vent et par sekunder, til enheden er slukket, og hold derefter sideknappen inde igen, indtil du får vist Apple-logoet. Du kan kun genstarte dit Apple Watch, når det ikke oplader, så kontroller, at det er fjernet fra opladeren.

Du kan slukke din iPhone ved at holde knappen Vågeblus til/fra inde, indtil du får vist mærket Sluk, og træk derefter i mærket. Vent et par sekunder, til enheden er slukket, og hold derefter knappen Vågeblus til/fra inde igen, indtil du får vist Apple-logoet.
 

Tving dit Apple Watch til at genstarte

Hvis dit Apple Watch ikke svarer, eller du ikke kan slukke det ved hjælp af ovenstående trin, kan du forsøge at tvinge det til at genstarte. Ellers kan du springe over dette trin. 

Du må ikke tvinge dit Apple Watch til at genstarte, hvis du er ved at opdatere watchOS. Når du kan se Apple-logoet og statuscirklen på dit Apple Watch, skal du lade enheden ligge, indtil opdateringen er gennemført. Du skal kun tvinge enheden til at genstarte som sidste udvej og kun, hvis den ikke svarer.  

Hvis du vil tvinge dit Apple Watch til at genstarte, skal du holde sideknappen og Digital Crown inde i mindst 10 sekunder og slippe begge knapper, når Apple-logoet vises.
 

Ophæv pardannelsen mellem dit Apple Watch og din iPhone

Tryk på appen Apple Watch på din iPhone, tryk på fanen Mit ur, og tryk derefter på enheden øverst på skærmen. Tryk på symbolet ud for det ur, du vil ophæve pardannelse for, og tryk derefter på Ophæv pardannelse
 

Slet dataene på dit Apple Watch

Når du har ophævet pardannelsen mellem dine enheder, får du mulighed for at vælge sprog på dit Apple Watch. Hvis du ikke får vist denne skærm på dit Apple Watch, skal du gå til Indstillinger > Generelt > Nulstil. Tryk derefter på Slet alt indhold og alle indstillinger.
 

Dan par mellem enhederne igen

Følg trinnene for at danne par mellem dit Apple Watch og din iPhone igen. Tag dit Apple Watch på, og hold dit Apple Watch og din iPhone tæt sammen, mens du synkroniserer dem.
 

Hvis du stadig har brug for hjælp

Husk at holde dit Apple Watch, din iPhone og dine apps opdaterede. 

Hvis du allerede har prøvet med disse trin, skal du kontakte Apple-support
 

 

Udgivelsesdato: