AirPort-baser: Om gæstenetværksfunktionen

Få mere at vide om AirPort-basens gæstenetværksfunktion.

Det er nemt at give dine gæster mulighed for at bruge din internetforbindelse uden at give dem adgangskoden eller give dem adgang til resten af netværket. Du skal blot slå gæstenetværksfunktionen til via AirPort-værktøj for at oprette et separat netværk til dine gæster. Du kan oprette gæstenetværket med en anden adgangskode eller helt uden adgangskode. Det primære netværk, f.eks. printer, tilsluttede drev og andre enheder, er fortsat beskyttet.

Noter

  • Du kan sikre gæstenetværket med en selvstændig adgangskode (WPA eller WPA2), hvis du vil.
  • Når du konfigurerer et gæstenetværk, er det en god ide at bruge et navn, der er adskiller det tydeligt fra det primære Wi-Fi-netværk.
  • Hvis du har mere end en enkelt AirPort-base, skal en af baserne indstilles som den primære base.
  • DHCP og NAT i programmet AirPort-værktøj > fanen Netværk > Routerfunktion (standardfunktion) skal være valgt på den primære base, og Fra (brofunktion) skal vælges for andre AirPort-baser på netværket. 
  • Eventuelle adgangskontrollister gælder for både det primære Wi-Fi-netværk og gæstenetværket. Hvis du bruger adgangskontrollister, skal du føje gæsternes computere til listen, inden de kan oprette forbindelse til gæstenetværket.
Udgivelsesdato: