Sådan behandler Fotos indhold og metadata fra iPhoto eller Aperture

Læs mere om, hvordan Fotos behandler indhold og metadata, når du overfører fra iPhoto eller Aperture.

Denne artikel er blevet arkiveret og opdateres ikke længere af Apple.

Sådan overføres iPhoto-indhold og -metadata til Fotos

Fotos og organisering: 

  • Fotos og film overføres uden ændringer. Billeder overføres med de tilpasninger og filtre, som du har anvendt i iPhoto. Du kan ikke ændre tilpasningerne i Fotos, men du kan vende tilbage til originalbilledet.
  • Begivenheder overføres til mappen "iPhoto-begivenheder" i Album.
  • Fotos bevarer album.
  • Fotos bevarer de fleste Smart album. Smart album med udvælgelseskriterier, der ikke understøttes i Fotos, overføres som regel til Smart album, hvor "(ændret)" føjes til navnet på det pågældende Smart album. Hvis Fotos ikke understøtter nogen af kriterierne i Smart album, overføres det pågældende Smart album ikke.
  • Fotobøger og kalendere, der er oprettet med temaer, som Fotos ikke understøtter længere, overføres til Album. 
  • Fotos bevarer lysbilledshow. Hvis et tema til et lysbilledshow ikke er tilgængeligt i Fotos, bruges standardtemaet for lysbilledshow i Fotos.
  • Fotos bevarer data om Ansigter.

Nøgleord og andre metadata: 

  • Fotos bevarer nøgleord. 
  • Fotos bevarer brugerdefinerede titler. Billeder uden brugerdefinerede titler vises som "uden navn" i Fotos.
  • Stjernevurderinger overføres som tilsvarende nøgleord i Fotos, f.eks. "1 stjerne", "2 stjerner" osv.
  • Billeder med flag overføres med nøgleordet "Med flag" og vises i smart albummet "Med flag" i Album.
  • Fotos bevarer de fleste metadata. Nogle IPTC-metadata (International Press Telecommunications Council), herunder Ophavsret, vises ikke i Fotos. Metadataene er stadig knyttet til billedet, og de vises i programmer, der viser IPTC-metadata, f.eks. iPhoto og Aperture. 

Sådan overføres Aperture-indhold/metadata til Fotos

Fotos og organisering:

  • Fotos og film overføres uden ændringer. Fotos overføres med de tilpasninger og filtre, som du har anvendt i Aperture. Du kan ikke ændre tilpasningerne i Fotos, men du kan vende tilbage til originalbilledet.
  • Projekter og undermapper overføres til mapper, der er mærket "Aperture-projekter" og "iPhoto-begivenheder" i Album.
  • Fotos bevarer album.
  • Fotos bevarer de fleste Smart album. Smart album med udvælgelseskriterier, der ikke understøttes i Fotos, overføres som regel til Smart album, hvor "(ændret)" føjes til navnet på det pågældende Smart album. Hvis Fotos ikke understøtter nogen af kriterierne i Smart album, overføres det pågældende Smart album ikke.
  • Fotobøger overføres til Album.
  • Fotos bevarer lysbilledshow. Hvis et tema til et lysbilledshow ikke er tilgængeligt i Fotos, bruges standardtemaet for lysbilledshow i Fotos. 
  • Fotos bevarer data om Ansigter.

Nøgleord og andre metadata: 

  • Fotos bevarer nøgleord.
  • Fotos bevarer brugerdefinerede titler. Billeder uden brugerdefinerede titler vises som "uden navn" i Fotos.
  • Stjernevurderinger overføres som tilsvarende nøgleord i Fotos, f.eks. "1 stjerne", "2 stjerner" osv.
  • Billeder med flag overføres med nøgleordet "Med flag" og vises i smart albummet "Med flag" i Album.
  • Farvemærkater overføres som nøgleord, f.eks. "Grøn" og "Lilla".
  • Fotos bevarer billedtekster.
  • De fleste metadata bevares i Fotos. Nogle IPTC-metadata, herunder Ophavsret, vises ikke i Fotos. Metadataene er stadig knyttet til billedet, og de vises stadig i andre programmer, der viser IPTC-metadata, f.eks. iPhoto og Aperture.
  • Tilpassede metadatafelter overføres ikke til Fotos. 
Udgivelsesdato: