iMovie til iOS: Hvad betyder en gul trekant i tidslinjen?

Når du arbejder med et projekt i iMovie på en kompatibel iOS-enhed, ser du muligvis en gul trekant i stedet for et videoklip eller i begyndelsen af et musikarkiv.

Denne trekant betyder, at det oprindelige videoklip eller lydarkiv, som blev indsat i projektet, ikke kan findes i projektet. Den gule advarselstrekant har samme udseende på alle enheder med iMovie til iOS. Her er vist et eksempel fra iPod touch:

Sådan løses problemet:

  1. Opgrader til iMovie til iOS 1.2.1 eller en nyere version.
  2. Læg det mediearkiv, der blev flyttet fra Fotos-programmet, Kamerarulle, iPod-programmet eller Musik-programmet, tilbage på den oprindelige placering ved at synkronisere via iTunes (eller iPhoto, hvis det er muligt).
  3. Åbn det pågældende projekt i iMovie. iMovie registrerer, hvilket mediearkiv der manglede, og forsøger at finde mediearkivet for at kunne bruge det til afspilning.

Yderligere oplysninger

   

Manglende videoklip

Hvis projektet indeholder et videoklip, der er arkiveret på en af følgende placeringer, vises den gule trekant, hvis videoklippet flyttes fra placeringen:

  • Fotoprogrammet (et videoklip arkiveres her, hvis det blev synkroniseret til iOS-enheden fra en computer).
  • Kamerarulle (et videoklip arkiveres her, hvis det blev optaget ved hjælp af Kameraprogrammet, hvis det blev importeret via Camera Connection Kit eller hvis det blev importeret til Kamerarulle fra iMovie-videobrowseren).

Manglende lydarkiver

Hvis dit projekt indeholder et lydarkiv, der er placeret i iPod-programmet (iPad 2 eller iPhone 4 eller nyere) eller Musik-programmet (iPod touch), vises den gule trekant, hvis du fjerner dette lydarkiv fra iPod- eller Musik-programmet. I så fald er det ikke muligt at afspille det manglende arkiv. Hvis du vil bruge det pågældende lydarkiv i projektet, skal du genimportere det i iPod- eller Musik-programmet ved at synkronisere iOS-enheden med iTunes (lydarkivet skal ligge i iTunes).

Udgivelsesdato: