Sådan flyttes dit iTunes-bibliotek til en ny computer

Flyt dit iTunes-bibliotek fra en gammel computer til en ny, så du kan afspille dine medier og synkronisere dine iOS-enheder på den nye computer.

Før du begynder

Før du flytter dit iTunes-bibliotek, skal du opdatere din eksisterende sikkerhedskopi eller oprette en ny, hvis du endnu ikke har sikkerhedskopieret iTunes. Hvis du opdaterer en gammel sikkerhedskopi eller opretter en ny, er du sikker på, at indholdet overføres korrekt, og dette gør flytningen nemmere.

Sådan bruger du Overførselsassistent

Hvis du vil flytte dit bibliotek fra en gammel Mac-computer til en ny Mac-computer, skal du bruge Overførselsassistent på en Mac-computer.

Hvis du vil flytte dit bibliotek fra en pc til en ny Mac-computer, skal du bruge Windows Overførselsassistent på en pc.

Sådan bruges din iTunes-sikkerhedskopi

Du kan bruge en iTunes-sikkerhedskopi på en ekstern disk til manuelt at flytte dit iTunes-bibliotek fra en gammel computer til en ny computer.

Hvis du bruger en Mac-computer:

  1. Klik på skrivebordet for at sikre, at du er i Finder.
  2. Gå til menuen øverst på skærmen, og vælg Finder > Indstillinger.
  3. Kontroller, at "Eksterne diske" og "Harddiske" er valgt.

Del 1: Installer iTunes på din nye computer

Sørg for, at du har installeret den nyeste version af iTunes.

Del 2 (valgfri): Flyt nyt indhold

Hvis du har brugt iTunes på din nye computer, skal du flytte dine medier til en ny mappe. På denne måde holder du ting, som du har tilføjet på din nye computer, adskilt fra dit gamle bibliotek. Du kan føre de pågældende arkiver tilbage til dit bibliotek i Del 4.

Læs mere om, hvordan du flytter mappen iTunes Media på en Mac-computer eller pc.

Del 3: Kopier iTunes-sikkerhedskopien til din nye computer

Sådan kopieres alle dine mediearkiver, herunder biblioteksarkivet med alle dine spillelister og andre indstillinger, til den nye computer:

  1. Find mappen iTunes på den nye computer:
    • Mac-computer: Klik på skrivebordet for at sikre, at du er i Finder. Gå til menulinjen øverst på skærmen, og vælg Gå > Hjem. Dobbeltklik på mappen Musik.
    • Windows: Gå til \Brugere\brugernavn\Musik\iTunes.
  2. Træk mappen iTunes til skrivebordet.
    Mac:

    Windows:
  3. Find den eksterne disk på den nye computer:
    • Mac-computer: På skrivebordet.
    • Windows: I Denne computer eller Computer.
  4. Dobbeltklik på symbolet for den eksterne disk for at åbne disken.
  5. Træk mappen iTunes fra den eksterne disk til mappen Musik (Mac-computer og Windows) på den nye computer. Overførslen kan tage et stykke tid, hvis der er meget indhold.
    Mac:

    Windows:
  6. Åbn iTunes.

Du har nu flyttet al din musik, dine spillelister og andre oplysninger, herunder antal afspilninger og vurderinger, fra den gamle computer til den nye.

Del 4 (valgfri): Overfør nyt indhold

Kopier mappen iTunes Media, som du oprettede i Del 2, til mappen "Føj automatisk til iTunes" i mappen iTunes Media, som du kopierede i Del 3. iTunes importerer automatisk indholdet.

Download eller overfør tidligere køb

Hvis du ikke har oprettet en sikkerhedskopi af dit iTunes-bibliotek, og hvis din gamle computer ikke kan bruges, kan du downloade tidligere køb, der er købt med dit Apple-id.

Hvis du har flere Apple-id'er, er det måske nemmere at overføre køb fra en enhed, når du har godkendt din nye computer med dit Apple-id.

Når du har overført biblioteket

Oplysninger om produkter, der ikke er fremstillet af Apple, eller selvstændige websteder, der ikke er styret eller testet af Apple, er ikke udtryk for anbefalinger eller godkendelser fra Apples side. Apple påtager sig intet ansvar med hensyn til udvalget af disse produkter, produkternes funktionsevne eller brugen af produkterne. Apple giver ingen garanti for, at indholdet på websteder, som Apple ikke står bag, er pålideligt og præcist. Det er forbundet med en naturlig risiko at bruge internettet. Kontakt producenten for at få yderligere oplysninger. Andre virksomheds- og produktnavne kan være varemærker tilhørende de respektive ejere.

Udgivelsesdato: