Fjernelse og geninstallering af iTunes og tilhørende softwarekomponenter til Windows 7 og eller en nyere version

Læs mere om, hvordan du helt fjerner iTunes og tilhørende softwarekomponenter fra Windows 7, Windows 8 eller Windows 10.

I nogle sjældne tilfælde skal du muligvis fjerne iTunes og tilhørende softwarekomponenter, inden du geninstallerer iTunes eller installerer iTunes fra Microsoft Store. Hvis du bliver bedt om at geninstallere iTunes af en AppleCare-medarbejder, i en hjælpeartikel eller en fejlmeddelelse, kan du gøre det ved at følge trinnene nedenfor.

Medier, som du køber i iTunes Store, eller sange, som du importerer fra cd'er, gemmes som standard i mappen Min musik. De slettes ikke, når du fjerner iTunes. Selvom det er højest usandsynligt, at du mister noget fra dit iTunes-bibliotek, når du følger trinnene nedenfor, er det altid en god rutine at lave regelmæssige sikkerhedskopier af dit iTunes-bibliotek.

Kontakt Microsoft, hvis du har brug for hjælp til at downloade eller opdatere iTunes fra Microsoft Store. Læs mere om, hvad du skal gøre, hvis du ikke kan opdatere eller installere iTunes til Windows, og du har downloadet det fra Apples websted.

Sådan fjerner du iTunes og tilhørende komponenter

Følg disse trin, hvis du har brug for hjælp til at afinstallere komponenterne:

iTunes og tilhørende softwarekomponenter skal afinstalleres i denne rækkefølge:

  1. iTunes
  2. Apple Softwareopdatering
  3. Apple Mobile Device Support
  4. Bonjour
  5. Apple Application Support 32-bit
  6. Apple Application Support, 64-bit

På nogle systemer vil du muligvis se to versioner af Apple Application Support eller iTunes. Det er ikke en fejl. Hvis du ser to, skal du afinstallere begge versioner.

Komponenterne må ikke afinstalleres i forskellig rækkefølge, og du må ikke nøjes med kun at afinstallere nogle af dem. Hvis du gør dette, kan der opstå problemer. Når du afinstallerer en komponent, bliver du muligvis bedt om at genstarte computeren. Vent med at genstarte computeren, indtil du har fjernet alle komponenterne.

Kontroller, at iTunes og de tilhørende komponenter er helt afinstalleret

Hvis iTunes og alle tilhørende komponenter fjernes fra Kontrolpanel, fjernes i de fleste tilfælde også alle hjælpefiler, som tilhører disse programmer. I sjældne tilfælde er det ikke alle filer, der fjernes. Når du har fjernet iTunes og tilhørende komponenter, skal du følge trinnene nedenfor for at finde og fjerne eventuelle supplerende filer.

  1. Tryk på Windows-tasten og tasten R på tastaturet for at åbne kommandoen Kør.
  2. Indtast følgende i vinduet Kør:
    %programfiles%
  3. Klik på OK for at åbne mappen Programmer.
  4. Slet følgende mapper, hvis de vises:
    iTunes
    Bonjour
    iPod

    Hvis du får vist meddelelsen "iPodService.exe kan ikke slettes. Filen bruges af en anden person eller et andet program", skal du følge de yderligere trin i slutningen af denne artikel, inden du fortsætter med resten af trinnene nedenfor.
  5. Åbn mappen Common Files, og åbn derefter mappen Apple.
  6. Slet følgende mapper, hvis de vises:
    Mobile Device Support
    Apple Application Support
    CoreFP
  7. Åbn Lokal disk (C:) på computeren eller den harddisk, hvor programmerne er installeret.

    Hvis du kører en 32-bit-version af Windows, skal du gå til trin 13.
    Hvis du kører en 64-bit-version af Windows, skal du gå til trin 8.

  8. Åbn mappen Programmer (x86)
  9. Find følgende mapper, og slet dem, hvis de vises: 
    iTunes
    Bonjour
    iPod
  10. Åbn mappen Common Files, og åbn derefter mappen Apple.
  11. Find følgende mapper, og slet dem, hvis de vises:
    Mobile Device Support
    Apple Application Support
    CoreFP
  12. Åbn Lokal disk (C:) på computeren eller den harddisk, hvor operativsystemet er installeret.
  13. Højreklik på Papirkurv, og vælg Tøm papirkurv.

Geninstaller iTunes og de tilhørende komponenter

Når du har kontrolleret, om iTunes er helt afinstalleret, skal du genstarte computeren (hvis du ikke allerede har gjort det). Download den nyeste version af iTunes til din pc:

Få hjælp, hvis problemet fortsætter:

  • Kontakt Microsoft Support, hvis du har downloadet iTunes fra Microsoft Store.
  • Hvis du har downloadet iTunes fra Apples websted, skal du kontakte Apple-support.

Hvis du får vist fejlmeddelelsen "Windows Installer-pakke"

Følg disse trin for at prøve at reparere softwaren via Windows Kontrolpanel.

Hvis fejlmeddelelsen "iPodService.exe" vises

Følg disse trin, hvis du får vist meddelelsen "iPodService.exe kan ikke slettes: Filen bruges af en anden person eller et andet program", når du prøver at slette mappen iPod.

  1. Kontroller, at iTunes og hjælpeværktøjet iPod Updater ikke er åbne.
  2. Tryk på tasterne Ctrl, Alt og Delete på tastaturet, og hold dem nede.
  3. Vælg Jobliste.
  4. Klik på fanen Processer.
  5. Find iPodService.exe på listen.
  6. Klik på iPodService.exe, og vælg Afslut proces.
  7. Luk joblisten.

Oplysninger om produkter, der ikke er fremstillet af Apple, eller selvstændige websteder, der ikke er styret eller testet af Apple, er ikke udtryk for anbefalinger eller godkendelser fra Apples side. Apple påtager sig intet ansvar med hensyn til udvalget af disse produkter, produkternes funktionsevne eller brugen af produkterne. Apple giver ingen garanti for, at indholdet på websteder, som Apple ikke står bag, er pålideligt og præcist. Det er forbundet med en naturlig risiko at bruge internettet. Kontakt producenten for at få yderligere oplysninger. Andre virksomheds- og produktnavne kan være varemærker tilhørende de respektive ejere.

Udgivelsesdato: