Om Apple Pay til forhandlere

Apple Pay sørger for, at dine kunder let, sikkert og helt privat kan betale i butikker, i apps, på nettet og i Business Chat.

Betalinger accepteres langt hurtigere med Apple Pay end med traditionelle kredit- og debetkort og andre betalingsmetoder. Kunder behøver ikke at bruge tid på at søge efter deres tegnebog for at finde det rigtige kort. Hvis kunderne skal betale i apps eller på websteder, som de besøger med Safari, kan de betale med en enkelt berøring.1

Det er også mere sikkert at acceptere Apple Pay end traditionelle kredit- og debetkort og forudbetalte kort. Hver gang en kunde betaler på sin iPhone eller iPad, kræves der Face ID, Touch ID eller en adgangskode. Og hver gang en kunde tager sit Apple Watch af håndleddet, skal adgangskoden indtastes for at få adgang. Når kunderne betaler med Apple Pay, modtager eller håndterer du ikke deres egentlige kreditkort, debetkort eller bankkontonumre i dine systemer.

Fortæl kunderne, at de kan betale med Apple Pay

  1. Vis betalingssymbolerne for dit område og Apple Pay-mærket på et fremtrædende sted på din salgsterminal, så kunderne ved, at de kan bruge Apple Pay i din butik.
  2. Download Apple Pay-mærket, som du kan bruge i e-mails, på skærmen på betalingsterminalen og på dit websted.
  3. Føj Apple Pay til Kort-oversigten
  4. Bestil Apple Pay-mærkater, som du kan sætte op i dit butiksvindue og ved kassen.2
  5. Gå til Apple Pay for udviklere for at læse mere om, hvordan du kan gøre kunderne opmærksomme på, at de kan bruge Apple Pay i din app eller på dit websted.

Sådan modtager du Apple Pay i din butik

Apple Pay virker, afhængigt af dit land eller område, med de fleste kortudstedere og betalingsleverandører, inklusive Visa, Mastercard, American Express, Discover, China UnionPay og mange flere.3

Hvis du vil acceptere Apple Pay i din butik, skal du have en kontaktløs betalingsterminal. I Japan skal terminalerne understøtte iD, QUICPay, PASMO eller Suica. Kontakt din betalingsformidler, så denne kan konfigurere terminalen, og fortæl, at du ønsker at kunne acceptere Apple Pay.

Apple Cash-transaktioner behandles på samme måde som almindelige Apple Pay-transaktioner.4 Hvis du allerede accepterer kontaktløse Discover-kredittransaktioner, bør du kunne acceptere Apple Cash, uden at det kræver nogen ændringer. Hvis du ikke allerede accepterer kontaktløse Discover-kreditbetalinger, skal du kontakte din betalingsudbyder for at sikre, at indstillingen af din betalingsterminal kan acceptere Apple Pay, at den er konfigureret til de seneste kernel- og firmwareversioner, og at den kan understøtte de rette BIN-rækkevidder.

Hvis du vil have mere at vide, kan du kontakte support til forhandlere.

Sådan accepterer du Apple Pay i din app eller på dit websted

Hvis du vil acceptere Apple Pay i din app eller på nettet, skal du gå til Apple Pay for udviklere for at læse mere om, hvordan du kommer i gang.

Skal kunderne underskrive en kvittering eller indtaste en pinkode?

Hvis kundens transaktion overstiger et bestemt beløb, når de betaler med Apple Pay i butikker i nogle lande og områder, skal de muligvis indtaste deres pinkode. I nogle tilfælde skal de underskrive en kvittering eller bruge en anden betalingsmetode.5

Apple Cash kræver ikke nogen pinkode, da alle betalinger godkendes af Face ID, Touch ID eller en sikker adgangskode. Nogle terminaler kan stadig bede om en pinkode for at gennemføre betalinger med debetkort. Hvis en kunde bliver bedt om at angive en pinkode, kan du fortælle, at de skal indtaste en firecifret kode, f.eks. 0000.

Apple Pay-transaktionsgrænser for kunder

Apple Pay giver kunderne mulighed for let og sikkert at foretage kontaktløse betalinger af ethvert beløb. Læs mere om transaktionsgrænserne.

Sådan håndterer du tilbagebetalinger med Apple Pay

Brug enhedens kontonummer til at finde frem til købet og behandle returneringen, på samme måde som du ville gøre med en traditionel betaling med kreditkort, debetkort eller et forudbetalt kort. I Japan kan du også bruge transaktions-id'et på kvitteringen til at finde købet og behandle returneringen.

For at se de sidste fire cifre i enhedens kontonummer skal du bede kunden om at gå til appen Wallet, trykke på kortet og trykke på knappen Mere øverst til højre på skærmen.

Kunden kan også holde sin iPhone eller sit Apple Watch op til læseren, vælge det kort, han eller hun brugte til at foretage den oprindelige betaling, og godkende returneringen med Face ID, Touch ID eller en adgangskode.

Kan jeg acceptere Apple Pay, hvis min salgsterminal allerede understøtter NFC/FeliCa/kontaktløs betaling?

Hvis du allerede accepterer kontaktløse betalinger ved hjælp af Visa, Mastercard, American Express, Discover, China UnionPay og andre, kan du sandsynligvis også acceptere Apple Pay i disse netværk uden at skulle foretage nogen ændringer.

Hvis du ikke allerede accepterer kontaktløse betalinger, skal du kontakte din betalingsudbyder for at sikre, at indstillingen af din betalingsterminal kan acceptere Apple Pay, og derefter bede dem om at aktivere det. Læs mere på vores tjekliste for butikker med Apple Pay.

Er der nogen ekstragebyrer for at acceptere Apple Pay?

Nej. Apple opkræver ikke nogen ekstragebyrer.

Når Apple Pay-betalinger opkræves som kort til stede eller kort ikke til stede

Betalinger, der foretages med Apple Pay i butikker, er transaktioner, hvor kort er til stede. Betalinger, der foretages med Apple Pay i apps eller på nettet, er transaktioner, hvor kort ikke er til stede.

Er jeg erstatningspligtig i tilfælde af svindel med Apple Pay-transaktioner?

Apple Pay-transaktioner i butikker behandles på samme måde som dine nuværende transaktioner med kreditkort, debetkort eller forudbetalte kort. Der gælder de samme regler for ansvar ved Apple Pay-transaktioner.

I apps og på nettet kan Apple Pay-transaktioner blive behandlet mere fordelagtigt end standardtransaktioner med et betalingskort. Ansvaret for transaktioner kan overgå til udstederen. Kontakt din betalingsudbyder for at få mere at vide om, hvordan du kan få fordel af ændringen af ansvaret for Apple Pay-betalinger i din app eller på dit websted.

Hvordan ved kunder i Japan, om de betaler med iD eller QUICPay?

I Japan bliver Apple Pay-transaktioner gennemført med iD, QUICPay, PASMO eller Suica. Når kunderne føjer deres kreditkort eller forudbetalte kort til Apple Pay, tildeles det enten som QUICPay eller iD. Kunderne kan åbne Wallet-appen, trykke på kortet og kigge efter logoet for at se, om det er blevet tildelt som QUICPay eller iD. Hvis en kunde beder om at betale med Apple Pay, skal du spørge dem, om de bruger QUICPay, iD, PASMO eller Suica. Gennemfør betalingen på samme måde, som du normalt ville gøre med et kontaktløst kort.

Begynd at acceptere Apple Pay i Business Chat

Hvis du vil acceptere Apple Pay i Business Chat, skal du gå til Business Chat for udviklere for at læse mere om, hvordan du kommer i gang.6

Aktivér dit pointprogram til brug med Apple Pay

Du kan tilføje pointkort, der kan bruges sammen med Apple Pay, på understøttede betalingsterminaler. Læs mere om, hvordan du kommer i gang med Wallet, eller kontakt support til forhandlere.

Vil du vide mere om Apple Pay?

  1. På det kinesiske fastland kan du kun bruge Apple Pay på nettet i Safari med kompatible iPhone- og iPad-modeller med iOS 11.2 eller nyere.
  2. Det er i øjeblikket ikke muligt at sende Apple Pay-mærkater til Brasilien, det kinesiske fastland, Japan eller Rusland.
  3. Læs mere om, hvilke lande og områder der understøtter Apple Pay.
  4. Apple Cash er kun tilgængeligt i USA. Apple Cash-kortet udstedes af Green Dot Bank, som er medlem af FDIC.
  5. Hvis du vil acceptere Apple Pay uden krav om underskrift uanset beløb, skal din betalingsterminal være funktionel og konfigureret korrekt, og betalingsudbyderen skal understøtte de seneste specifikationer for netværk med kontaktløs betaling. Del hvidbogen om bekræftelse af kortmedlem på forbrugerenhed med din betalingsudbyder, og spørg dem, hvordan du kan give dine kunder mulighed for at bruge Apple Pay uden at skulle underskrive en kvittering.
  6. Business Chat findes i øjeblikket i en betaversion. I nogle lande bliver Business Chat gjort tilgængeligt løbende.
Udgivelsesdato: