Fotos kan ikke oprette, opgradere eller åbne biblioteket på grund af problemer med arkivsystemet

Når du overfører et iPhoto- eller Aperture-fotobibliotek til Fotos, vises der muligvis en meddelelse om en ikke-understøttet diskenhed eller om at biblioteket ikke kan åbnes eller oprettes. Følg denne fremgangsmåde for at løse problemet.

Denne artikel er blevet arkiveret og opdateres ikke længere af Apple.

Der vises muligvis en af følgende meddelelser, når du overfører et eksisterende fotobibliotek til Fotos:

  • "Fotos kunne ikke opgradere biblioteket, da det findes på en ikke-understøttet diskenhed"
  • "Biblioteket kan ikke åbnes"
  • "Biblioteket kan ikke oprettes"

Disse problemer opstår, når biblioteket findes på en enhed, som Fotos ikke kan skrive til. Enheden kan være en cd eller dvd, et diskbillede med skrivebeskyttelse, en disk du ikke kan skrive til, fordi den ejes af en anden bruger, eller det kan være en disk med et arkivsystem, som Fotos ikke kan skrive til – f.eks. NTFS.

Benyt denne fremgangsmåde for at flytte fotobiblioteket til en anden placering:

  1. Luk Fotos.
  2. Kopier Aperture- eller iPhoto-biblioteket til en enhed, som Mac-computeren kan skrive til – f.eks. en Mac-computer eller en ekstern harddisk. Standardplaceringen for fotobiblioteker på Mac-computeren er mappen Billeder i hjemmemappen.
  3. Åbn Fotos, og overfør fotobiblioteket fra den nye placering.
Udgivelsesdato: