Brug af Fejlfinding til e-mailforbindelse

Fejlfinding til e-mailforbindelse kan muligvis fortælle, hvorfor programmet Mail ikke sender eller modtager e-mail på din Mac.

Hvis du ikke kan sende eller modtage e-mail på din Mac, kan du bruge Fejlfinding til e-mailforbindelse til at få mere at vide om problemet. Fejlfinding til e-mailforbindelse tjekker status for din internetforbindelse og alle dine e-mailkonti.

Åbn programmet Mail, gå til menulinjen, og vælg derefter Vindue > Hjælp til Forbindelse.

Vinduet Fejlfinding til e-mailforbindelse

Hvis der er oprettet forbindelse til internettet, men Fejlfinding til e-mailforbindelse vises med en rød prik ved siden af en eller flere af dine konti, skal du kontrollere kolonnen Flere oplysninger for at få flere oplysninger om problemet.


Hvis Mail ikke kunne logge på kontoen

Hvis kolonnen Flere oplysninger i Fejlfinding til e-mailforbindelse viser, at Mail ikke kunne logge på din konto:

  • Der kan være sket et servicenedbrud for din e-mailtjeneste. Kontakt din e-mailudbyder, eller gå til udbyderens statuswebside for at kontrollere, at e-mailtjenesten er online.
  • Det kan være, at adgangskoden til din e-mailkonto mangler eller er ugyldig. 


Hvis Mail ikke kunne oprette forbindelse til serveren

Hvis kolonnen Flere oplysninger i Fejlfinding til e-mailforbindelse viser, at Mail ikke kunne oprette forbindelse til serveren:

  • Indstillingerne for din e-mailkonto er muligvis ikke korrekte. Tjek indstillingerne for Mail for at kontrollere, at e-mailkontoens indstillinger er opdaterede. Du kan bruge værktøjet Åbning af indstillinger for Mail til at kontrollere indstillingerne for de fleste e-mailudbydere eller hente dem hos e-mailudbyderen
  • Det kan være, at en firewall på netværket blokerer forbindelsen til din e-mailtjeneste. Dette kan ske efter installering af en tredjeparts firewallsoftware, eller når du er på et netværk, der ikke tillader de nødvendige e-mailforbindelser. Hvis du opretter forbindelse fra dit firmanetværk, skal du kontakte firmaets it-afdeling for at få hjælp. Hvis du opretter forbindelse fra et andet sted, f.eks. en kaffebar eller internetcafé, skal du spørge de ansatte.


Hvis du har brug for flere oplysninger

Hvis du har brug for flere oplysninger om problemet:

  • Klik på knappen Vis info for at åbne en skuffe, der viser grundlæggende kommunikation mellem programmet Mail og din e-mailtjeneste. Hvis skuffen er tom, skal du klikke på Kontroller igen for at kontrollere forbindelsen igen. Du kan kopiere data fra skuffen og sætte dem ind i et andet program, så de er nemmere at læse. Meddelelser med ordet "ALERT" kommer direkte fra din e-mailudbyder.
  • Marker afkrydsningsfeltet Registrer forbindelsesaktivitet for at få Mail til at oprette detaljerede logarkiver over kommunikationen med din e-mailtjeneste. Hvis du vil se logarkiverne, skal du klikke på Vis log. Fjern markeringen af afkrydsningsfeltet Registrer forbindelsesaktivitet for at stoppe registreringen.

 

Udgivelsesdato: