Opdatering af den fødselsdato, der er tilknyttet dit Apple-id

Det er vigtigt, at du angiver den korrekte fødselsdato for dit Apple-id. Den bruges til funktioner som Familiedeling, og i nogle tilfælde kan den muligvis bruges til at hjælpe med at nulstille din adgangskode.

Rediger din fødselsdato

Hvis du har brug for at ændre fødselsdatoen for en person under 13 år, skal du kontakte Apple-support.*

På kontosiden for dit Apple-id

  1. Log på kontosiden for dit Apple-id.
  2. Klik på Rediger i afsnittet Konto.
  3. Opdater din fødselsdato, og klik på OK. Hvis du vil ændre fødselsdatoen for et barn, kan du se her, hvad du skal gøre

Afhængigt af hvordan du oprettede dit Apple-id, kan du være nødt til at angive yderligere oplysninger eller ændre brugernavnet til dit Apple-id fra et mobiltelefonnummer til en e-mailadresse.

På din iPhone, iPad eller iPod touch

  1. Gå til Indstillinger > [dit navn].
  2. Tryk på Navn, telefonnumre, e-mail. Du skal muligvis indtaste adgangskoden for dit Apple-id.
  3. Tryk på Skift fødselsdato eller Fødselsdato. 
  4. Opdater din fødselsdato, og tryk derefter på OK. Hvis du vil ændre fødselsdatoen for et barn, kan du se her, hvad du skal gøre

Skift fødselsdatoen for et barn

Hvis du vil ændre fødselsdatoen til en alder under 13 år*, skal du være medlem af en gruppe med Familiedeling, og din familiearrangør skal godkende ændringen. Efter at du har ændret fødselsdatoen til en alder under 13 år, kan du ikke redigere den.* Læs mere om Familiedeling

  1. Opdater fødselsdatoen.
  2. Følg vejledningen på skærmen for at sende en anmodning via e-mail til familiearrangøren.
  3. Familiearrangøren modtager en e-mail med instruktioner om at godkende anmodningen. 

*Alder varierer afhængigt af land eller område. Hvis du har brug for at ændre fødselsdatoen for et barn, skal du kontakte Apple-support

 

Udgivelsesdato: