Lydformater, der understøttes på Apple TV
Apple TV 4K og Apple TV HD afspiller automatisk lyd i den højeste kvalitet, der understøttes af dit hjemmeunderholdningssystem og er tilgængelig med det aktuelle indhold.
Hvis dit underholdningssystem i hjemmet ikke understøtter det lydformat, som Apple TV automatisk vælger, kan du ændre lydformatet manuelt. Gå til Indstillinger > Video og lyd > Lydformat, og slå Skift format til. Herfra kan du vælge følgende:
- Dolby Digital 5.1: Afspiller lyd på flere højttalere og en subwoofer, f.eks. en konfiguration med en 5.1-højttaler.
- Stereo: Understøttet lydkvalitet til alle fjernsyn, film og tv-udsendelser, der afspiller lyd gennem en højre og venstre kanal.

Opsætninger, du kan bruge
På Apple TV 4K med den nyeste version af tvOS kan du afspille musik samt se film og tv-udsendelser med Dolby Atmos. Vælg en af følgende opsætninger for at afspille lyd i Dolby Atmos eller surroundsound.
- En eller to HomePod-højttalere*
- Et fjernsyn, der understøtter Dolby Atmos-lyd
- En Dolby Atmos-kompatibel soundbar med et fjernsyn, der understøtter Dolby Atmos-lyd
- En Dolby Atmos-aktiveret AV-modtager
* Dit Apple TV og dine HomePod-højttalere afspiller automatisk lyd i Dolby Atmos eller surroundsound, hvis det er tilgængeligt for det aktuelle indhold. HomePod mini understøtter ikke Dolby Atmos. Læs mere om at indstille hjemmebiograflyd med HomePod.