MacBook Pro (Retina, medio 2012): Pegefeltet svarer ikke efter pegefeltopdatering til MacBook Pro (Retina)

Pegefeltet på MacBook Pro (Retina, medio 2012) svarer muligvis ikke, når pegefeltopdateringen til MacBook Pro (Retina) er installeret. Det kan forekomme, hvis opdateringen blev afbrudt, ved at computeren gik på vågeblus.

Hvis du har adgang til en ekstern mus eller en anden pegeenhed, kan du tilslutte den og installere opdateringen igen. Computeren må ikke slukkes eller gå på vågeblus under opdateringsprocessen.

Følg denne fremgangsmåde, hvis du ikke har en ekstern mus eller en anden pegeenhed:

  1. Tryk på Kontrol-Fn-F7 (dermed aktiveres alle kommandoer via tastaturet).
  2. Gå til punkt 7, hvis opdateringsprogrammet ses på skærmen. Fortsæt med punkt 3, hvis opdateringsprogrammet ikke ses på skærmen.
  3. Tryk på Kommando-tabulator for at gå til Finder.
  4. Tryk på Kommando-Skift-U for at åbne mappen Hjælpeprogrammer.
  5. Brug piletasterne til at finde "MacBook Pro-pegefeltopdatering", så opdateringen er markeret.
  6. Tryk på Kommando-O for at starte programmet.
  7. Ordet "Opdater" markeres med blåt. Hvis ikke, skal du trykke på tabulatortasten for at markere det.
  8. Tryk på mellemrumstasten for sætte opdateringen i gang.
  9. Tryk på Returtasten for at bekræfte.
  10. Indtast administratoradgangskoden, og tryk på Returtasten.
  11. Vent, til opdateringen er afsluttet. Computeren må ikke slukkes eller gå på vågeblus under opdateringsprocessen, som heller ikke må afbrydes.
  12. Ordet "Opdateret" vises med et grønt flueben i statusvinduet, når opdateringen er afsluttet. Pegefeltet skulle nu virke normalt.

 

Udgivelsesdato: