Hvorfor modtager jeg reklamepost i iCloud?

Uopfordrede masseforsendelser via e-mail kaldes generelt reklamepost eller spam. Her kan du læse noget om årsagerne til uønsket post, og hvad du kan gøre ved problemet.

Årsager til uønsket post

  • Afsenderne af spam har programmer, der gætter på almindelige e-mailadresser – f.eks. adresser, der indeholder et fornavn, et forbogstav og et efternavn eller et udbredt kælenavn.
  • Når du tilmelder dig en tjeneste, kan tjenesten sælge din e-mailadresse til andre tjenester, som så uopfordret sender dig e-mails.
  • Hvis du skriver din e-mailadresse på en offentlig hjemmeside, kan adressen blive kopieret og brugt som mål for spam.
  • Afsenderne af spam, som har din e-mailadresse, giver den nogle gange videre til andre afsendere af spam.

Sådan undgår du spam

Du kan rapportere om uønsket post for at begrænse mængden af spam og derefter markere og filtrere beskederne for at undgå dem i indbakken.

Rapporter reklamepost

Du kan rapportere uønsket post både til iCloud-administratorerne og til det internetdomæne, som e-mailen blev sendt fra. Hvis administratorerne kan bekræfte, at der er tale om spam, kan de sørge for, at fremtidige meddelelser fra den pågældende afsender ikke når frem til din indbakke. Følg instruktionerne for dit e-mailprogram:

Mail på din Mac-computer

  1. Åbn e-mailen, og vælg "Videresend som bilag" i menuen Besked.
  2. Videresend e-mailen til iCloud spam@icloud.com.
  3. Videresend desuden e-mailen til abuse@domæne, hvor domæne udskiftes med den del af afsenderens e-mailadresse, der kommer efter @'et. Hvis afsenderens e-mailadresse f.eks. er spammer@spamdomæne.com, skal du videresende e-mailen til abuse@spamdomæne.com.

Microsoft Outlook 2010 og nyere

  1. Vælg Filer > Indstillinger.
  2. Klik på E-mail i ruden til venstre i vinduet Indstillinger.
  3. Noter den aktuelle indstilling i afsnittet "Svar og videresendelser", så du kan vælge den igen senere. Skift derefter indstillingen "Ved videresendelse af en meddelelse" til "Vedhæft oprindelig meddelelse".
  4. Klik på OK.
  5. Videresend e-mailen til iCloud spam@icloud.com.
  6. Videresend desuden e-mailen til abuse@domæne, hvor domæne udskiftes med den del af afsenderens e-mailadresse, der kommer efter @'et. Hvis afsenderens e-mailadresse f.eks. er spammer@spamdomæne.com, skal du videresende e-mailen til abuse@spamdomæne.com.
  7. Hvis du vil gå tilbage til de tidligere Outlook-indstillinger, skal du gentage trin 1 til 4, men vælge den tidligere indstilling for "Ved videresendelse af en meddelelse" i trin 3. Vælg "Medtag oprindelig meddelelsestekst", hvis du ikke kan huske indstillingen.

Microsoft Outlook 2007

  1. Vælg Funktioner > Indstillinger.
  2. Klik på E-mail-indstillinger på fanen Indstillinger i vinduet Indstillinger.
  3. Noter den aktuelle indstilling i afsnittet "Ved svar og videresendelser", så du kan vælge den igen senere. Skift derefter indstillingen "Ved videresendelse af en meddelelse" til "Vedhæft oprindelig meddelelse".
  4. Klik på OK.
  5. Videresend e-mailen til iCloud spam@icloud.com.
  6. Videresend desuden e-mailen til abuse@domæne, hvor domæne udskiftes med den del af afsenderens e-mailadresse, der kommer efter @'et. Hvis afsenderens e-mailadresse f.eks. er spammer@spamdomæne.com, skal du videresende e-mailen til abuse@spamdomæne.com.
  7. Hvis du vil gå tilbage til de tidligere Outlook-indstillinger, skal du gentage trin 1 til 4, men vælge den tidligere indstilling for "Ved videresendelse af en meddelelse" i trin 3. Vælg "Medtag oprindelig meddelelsestekst", hvis du ikke kan huske indstillingen.

Sådan markeres og filtreres reklamepost

Det er muligt at få programmet Mail til at markere beskeder som reklamepost, så efterfølgende beskeder fra samme afsender automatisk registreres som reklamepost:

  • På din iPhone, iPad eller iPod touch med iOS 7 eller nyere: Åbn beskeden, tryk på flagsymbolet nederst, og tryk derefter på Flyt til reklamepost.
  • På din Mac-computer: Vælg beskeden, og klik på reklamesymbolet (tommelfinger ned) på værktøjslinjen i Mail.
  • iCloud.com: Vælg beskeden, klik på flagsymbolet, og tryk på "Flyt til reklamepost". Du kan også blot trække beskeden til mappen Reklame i indholdsoversigten. E-mailen rapporteres derefter automatisk til iCloud som spam.

Du kan også oprette regler i macOS Mail og på iCloud.com, så reklamepost automatisk filtreres (flyttes eller slettes) ved modtagelse. Hvis du bruger et andet e-mailprogram, skal du se i dokumentationen til programmet for at få oplysninger om indstilling af filtre og videresendelse af e-mail med de fulde e-mail-headere.

Oplysninger om produkter, der ikke er fremstillet af Apple, eller selvstændige websteder, der ikke er styret eller testet af Apple, er ikke udtryk for anbefalinger eller godkendelser fra Apples side. Apple påtager sig intet ansvar med hensyn til udvalget af disse produkter, produkternes funktionsevne eller brugen af produkterne. Apple giver ingen garanti for, at indholdet på websteder, som Apple ikke står bag, er pålideligt og præcist. Det er forbundet med en naturlig risiko at bruge internettet. Kontakt producenten for at få yderligere oplysninger. Andre virksomheds- og produktnavne kan være varemærker tilhørende de respektive ejere.

Udgivelsesdato: