Sådan gør du, hvis Log ind-vinduet pludseligt vises på din Mac-computer:

Afhængigt af Mac-computerens konfiguration kan den muligvis logge automatisk ud fra din brugerkonto, når den er inaktiv.

Du kan indstille Mac-computeren til at logge automatisk ud fra din brugerkonto, når din Mac har stået urørt i et bestemt stykke tid. Funktionen kan slås til og fra i ruden Sikkerhed & anonymitet i Systemindstillinger.

Brug denne fremgangsmåde, hvis du ikke vil logges ud automatisk:

  1. Vælg Systemindstillinger på Apple-menuen.
  2. Klik på symbolet Sikkerhed & anonymitet i vinduet Systemindstillinger.
  3. Hvis låsesymbolet i nederste venstre hjørne af vinduet er låst, skal du klikke på det og indtaste administratornavn og -adgangskode.
  4. Klik på fanen Generelt.
  5. Klik på knappen Avanceret.
  6. Fjern markeringen af indstillingen "Log ud efter __ minutter uden aktivitet".

 

Udgivelsesdato: