Jeg kan ikke installere macOS på en Time Machine-disk til sikkerhedskopier

Hvis du prøver at installere macOS på en Time Machine-disk til sikkerhedskopier, får du muligvis vist meddelelsen "Der kan ikke installeres på en enhed, der bruges til sikkerhedskopiering af Time Machine". 

macOS-installationsprogrammet er designet, så du ikke kan installere macOS på en Time Machine-disk til sikkerhedskopier. Det er en god idé at holde din startdisk og din disk til sikkerhedskopier adskilt i tilfælde af, at din startdisk bliver ustabil.

Hvis du ikke længere vil bruge din Time Machine-disk til sikkerhedskopier til sikkerhedskopiering, kan du enten slette hele disken til sikkerhedskopier eller følge disse trin for kun at slette sikkerhedskopierne på disken. Derefter kan du installere macOS på disken.

Hvis du udfører disse trin, sletter du de sikkerhedskopierede arkiver, der er gemt på disken til sikkerhedskopier. Hvis du skal bruge disse data, skal du installere macOS på en anden disk, eller kopiere dine sikkerhedskopierede data til en anden disk først.

  1. Vælg Apple-menuen () > Systemindstillinger, og klik derefter på Time Machine. Slå Time Machine fra, eller fjern markeringen af "Sikkerhedskopiér automatisk".
  2. Find mappen Backups.backupdb på Time Machine-disken til sikkerhedskopier. Denne mappe ligger normalt på øverste niveau på disken til sikkerhedskopier. Du kan bruge Spotlight til at søge efter den.
  3. Flyt mappen Backups.backupdb til papirkurven. Indtast administratornavn og adgangskode, hvis du bliver bedt om det. 
  4. Tøm papirkurven for at slette mappen Backups.backupdb.

Nu kan du installere macOS på disken. Når du er klar til at slå Time Machine til igen, skal du have en anden disk klar, som du kan bruge til at arkivere sikkerhedskopier på. 

Udgivelsesdato: