OS X: Jeg kan ikke se iPhoto-billeder i andre programmer

Nogle gange kan du muligvis ikke se de fotos og film, du har i iPhoto, i andre programmer som iMovie eller Mail.

Hvis noget af det følgende sker, når du prøver at bruge iPhoto-biblioteket i et andet program, skal du benytte fremgangsmåden i denne artikel for at løse problemerne.

  • Et eller flere iPhoto-albumnavne vises ikke på fanen Fotos i iTunes.
  • Fotos og album vises ikke på fanen Fotos i mediebrowseren i programmer som Mail og Safari.
  • Meddelelsen "Start iPhoto for at udfylde denne liste" vises på ruden Fotos i iDVD.
  • Når du vælger fotos på ruden Fotos i iMovie, mangler flere fotos eller album tilsyneladende.
  • Fotos og album vises ikke under indstillingerne på ruden Skrivebord & skærmskåner i Systemindstillinger.

Sørg for, at softwaren er opdateret

Brug Softwareopdatering for at sikre, at OS X, iPhoto og dine andre programmer er opdateret. Anvend eventuelle opdateringer, der vises. Åbn derefter iPhoto og de øvrige relevante programmer for at se, om problemet er løst.

Åbn iPhoto

Åbn iPhoto, og kontroller, om dine fotos og album vises. Hvis dine fotos ikke vises i iPhoto, er de ikke tilgængelige i andre programmer.

Når iPhoto ikke kan finde biblioteket, oprettes der et nyt, tomt bibliotek. Hvis dine fotos ikke vises, skal du sørge for, at iPhoto er indstillet til at bruge et iPhoto-bibliotek med fotos, som du har oprettet tidligere:

  1. Hold Alternativtasten nede, når du åbner iPhoto. iPhoto viser alle iPhoto-biblioteksarkiver på computeren.
  2. Vælg et bibliotek, og klik på knappen Vælg.

Hvis du opbevarer iPhoto-biblioteket på en ekstern harddisk, som ikke vises her, skal du kontrollere, om disken er tilsluttet og tændt. Klik på knappen Andet bibliotek for at finde og vælge et bibliotek manuelt.

Hvis dine fotos stadig ikke vises i iPhoto, skal du bruge Spotlight eller Finder til at søge efter flere iPhoto-biblioteksarkiver. Kontroller, om du ved et tilfælde har flyttet iPhoto-biblioteksarkivet til en anden mappe, f.eks. hjemmemappen, mappen Dokumenter eller skrivebordet.

Kontroller iPhoto-biblioteket

Sørg for, at tegnet "&" ikke findes i stien til iPhoto-biblioteket i Finder. Eksempel: Du kan have flyttet iPhoto-biblioteket til en mappe med navnet "Fotos & film" eller til en disk med navnet "Mac & div.". Hvis det er tilfældet, skal du fjerne tegnet "&" fra mappe- eller disknavnet. Du kan også flytte iPhoto-biblioteket til en anden mappe eller disk uden "&" i navnet.

Kontroller, om der er navne på album (også smarte album) på iPhoto-kildelisten, som indeholder specialtegn. Specialtegn er tegn, der ikke er tal eller bogstaver, f.eks. "&". Andre specieltegn er tegnene ^*$#(). Hvis der er album med specialtegn i navnet, skal du fjerne disse tegn for at se, om det løser problemet.

Gendan relaterede arkiver

iPhoto giver andre programmer besked om tilgængelige fotos og film ved at gemme oplysninger i to arkiver.

Først skal du slette arkivet iApps plist, der giver andre programmer besked om, hvor iPhoto-biblioteket og andre arkiver opbevares.

  1. Klik på Finder-symbolet i Dock.
  2. Hold Alternativtasten nede, og klik på menuen Gå.
  3. Vælg Bibliotek på menuen Gå.
  4. Find mappen Indstillinger i det vindue, der vises.
  5. Find arkivet com.apple.iApps i mappen Indstillinger. Træk arkivet til papirkurven, og genstart computeren.
  6. Åbn iPhoto og iTunes for at gendanne arkivet.
  7. Afslut iPhoto og iTunes. Kontroller, om iPhoto-billederne nu vises i dine andre programmer.

Hvis iPhoto-billederne stadig ikke vises i dine andre programmer, skal du slette arkivet iPhoto Library XML. Det er en tekstoversigt over emnerne i iPhoto-biblioteket.

  1. Luk alle åbne programmer.
  2. Find iPhoto-biblioteket i Finder (det er normalt placeret i mappen Billeder i hjemmemappen).
  3. Højreklik eller ctrl-klik på symbolet for iPhoto-biblioteket, og vælg "Vis indholdet af pakke" i genvejsmenuen.
  4. Find arkivet AlbumData.xml i det vindue, der vises.
  5. Træk arkivet AlbumData.xml fra iPhoto-biblioteksmappen til skrivebordet.
  6. Åbn iPhoto.
  7. Vælg Nyt album på menuen Arkiv. Dermed tvinges iPhoto til at opdatere eller oprette et iPhoto Library XML-arkiv. 
  8. Afslut iPhoto.

Kontroller, om iPhoto-billederne nu vises i dine andre programmer.

Kontroller iPhoto-nøgleord

Nogle gange kan et beskadiget nøgleord forhindre andre programmer i at se iPhoto-biblioteket. Hvis du allerede har prøvet de andre fremgangsmåder i denne artikel, skal du prøve at omdøbe iPhoto-nøgleordene.

  1. Åbn iPhoto.
  2. Vælg "Administrer mine nøgleord" på menuen Vindue.
  3. Klik på knappen Rediger nøgleord.
  4. Omdøb hvert nøgleord (f.eks. ved blot at føje tallet 1 til det eksisterende nøgleordsnavn).
  5. Afslut iPhoto.
  6. Åbn iLife-programmerne for at se, om du kan søge korrekt i iPhoto-biblioteket.

Nogle importerede fotos indeholder muligvis allerede nøgleord som en del af EXIF-data, der integreres i billedet af kameraet. iPhoto forsøger at føje disse nøgleord til nøgleordslisten, når du importerer fotos. Hvis nøgleordet indeholder et usædvanligt tegn, eller hvis det er beskadiget, kan det medføre, at arkivet iPhoto Library XML ikke kan læses. Når det sker, er listen med fotos tom i andre programmer. Du kan løse problemet ved at ændre nøgleordene. 

Oplysninger om produkter, der ikke er fremstillet af Apple, eller selvstændige websteder, der ikke er styret eller testet af Apple, er ikke udtryk for anbefalinger eller godkendelser fra Apples side. Apple påtager sig intet ansvar med hensyn til udvalget af disse produkter, produkternes funktionsevne eller brugen af produkterne. Apple giver ingen garanti for, at indholdet på websteder, som Apple ikke står bag, er pålideligt og præcist. Det er forbundet med en naturlig risiko at bruge internettet. Kontakt producenten for at få yderligere oplysninger. Andre virksomheds- og produktnavne kan være varemærker tilhørende de respektive ejere.

Udgivelsesdato: