Hvis konfigurationer med multi-NAT giver problemer med Tilbage til min Mac

Få hjælp, når din Mac-computer ikke opretter forbindelse eller er langsom, fordi "der er mere end en enhed på netværket, der leverer netværkstjenester". Hvis det er et virksomhedsnetværk, skal du kontakte netværksadministratoren. Denne artikel gælder for alle andre netværkstyper.

Hvis du oplever et af disse problemer med Tilbage til min Mac, kan det skyldes dine routerindstillinger:

  • Den Mac-computer, du prøver at oprette forbindelse til, vises muligvis i Finders indholdsoversigt, men du kan ikke oprette forbindelse til den.
  • Mac-computeren vises muligvis slet ikke i indholdsoversigten. 
  • Advarslen "Tilbage til min Mac er langsom, fordi der er mere end en enhed på netværket, der leverer netværkstjenester" vises muligvis. Få hjælp til advarsler.

Følg disse trin for at få hjælp

  1. Åbn Netværktøj. Sådan gør du:
    • OS X Mavericks eller nyere versioner: Gå til /System/Bibliotek/CoreServices/Programmer. Eller klik på forstørrelsesglasset for at åbne Spotlight, og skriv Netværktøj.
    • OS X Mountain Lion eller ældre versioner: Gå til menulinjen, og vælg Gå > Hjælpeprogrammer. Dobbeltklik på Netværktøj.
  2. Skriv "icloud.com" på fanen Traceroute, og klik på Trace. 
  3. Find den linje, der begynder med nummer to i resultatet. Hvis der vises en IP-adresse inden for et af følgende intervaller på linjen, har dit netværk konfigurationen multi-NAT*, og du skal fuldføre trinnene i denne artikel: 
  4. Sørg for, at du har OS X Lion v10.7.5 eller en nyere version
  5. Hvis en softwareopdatering ikke løser problemet, skal du slå NAT* fra på en netværksenhed. Sådan gør du:
    • Hvis du ikke bruger en Apple-router, eller hvis du bruger et modem som router, skal du se vejledningen til udstyret for at læse, hvordan NAT slås fra. 
    • Hvis du bruger en AirPort-base, skal du følge disse trin for at slå NAT fra:
      1. Vælg Gå > Hjælpeprogrammer på menulinjen, og åbn AirPort-værktøj. 
      2. Vælg basen, og klik på Rediger i lokalmenuen. 
      3. Klik på fanen Netværk, og vælg "Fra (brofunktion)" i menuen Router. 
      4. Klik på Opdater for at genstarte basen.
      5. Når basen er genstartet, skal du kontrollere, at dit internet virker. 

Har du stadig brug for hjælp? Kontakt Apple-support eller få hjælp til andre problemer med Tilbage til min Mac

* Sommetider giver tilsluttede routere adgang til for mange lag NAT (Network Address Translation), hvilket opretter en konfiguration med multi-NAT, der påvirker Tilbage til min Mac. For eksempel giver dit kabelmodem muligvis adgang til NAT. Hvis du så slutter en AirPort-base til modemmet, giver basen muligvis adgang til et andet lag med NAT.

Udgivelsesdato: