Om opdateringen OS X Mountain Lion v10.8.4

Læs om opdateringen OS X Mountain Lion v10.8.4.

Opdateringen OS X Mountain Lion v10.8.4 anbefales til alle OS X Mountain Lion-brugere og indeholder nye funktioner og rettelser.

Opdatering af systemet

  1. Du skal tage en sikkerhedskopi af dit system inden installering. Det kan du gøre med Time Machine.
  2. Du må ikke afbryde installeringsprocessen, når du har startet opdateringen af systemet.
  3. Der kan forekomme uventede resultater, hvis du har installeret systemsoftwareændringer fra andre producenter, eller hvis du har ændret operativsystemet på anden måde.
  4. Klik på Apple-menuen (), og vælg Softwareopdatering for at søge efter den nyeste Apple-software via Mac App Store, herunder denne opdatering.
  5. Der vises muligvis andre softwareopdateringer til din computer, som du skal installere. Vær opmærksom på, at opdateringens størrelse kan være forskellig fra computer til computer, hvis den installeres via Softwareopdatering. Nogle opdateringer skal muligvis installeres før andre.

Du kan også hente installeringsprogrammet til manuel opdatering. Denne mulighed er nyttig, hvis du skal opdatere flere computere, men kun ønsker at hente opdateringen én gang. Disse versioner af de separate installeringsprogrammer kan fås på siden Overførsler på Apple-support

Om opdateringen

Opdateringen OS X Mountain Lion v10.8.4 anbefales til alle OS X Mountain Lion-brugere og indeholder funktioner og rettelser, der forbedrer stabiliteten, kompatibiliteten og sikkerheden på din Mac, herunder:

  • Forbedrer kompatibiliteten ved oprettelse af forbindelse til visse Wi-Fi-netværk i virksomheder
  • Forbedrer Microsoft Exchange-kompatibiliteten i Kalender
  • Løser et problem, der forhindrede FaceTime-opkald til telefonnumre uden for USA
  • Løser et problem, der nogle gange forhindrede planlagt vågeblus efter brug af Boot Camp
  • Forbedrer VoiceOver-kompatibilitet med tekst i PDF-dokumenter
  • Indeholder Safari 6.0.5, der forbedrer stabiliteten for nogle websteder med chatfunktioner og spil
  • Løser et problem, der kunne få iMessages til at vise beskeder i forkert rækkefølge i Beskeder
  • Løser et problem, hvor fødselsdage i Kalender kunne blive vist forkert i visse tidszoner
  • Løser et problem, der kunne forhindre skrivebordsbilledet i at blive gemt efter genstart
  • Løser et problem, der kunne forhindre dokumenter i at blive arkiveret på en server med SMB
  • Adresserer et problem, der kunne forhindre visse arkiver i at blive åbnet efter at være blevet kopieret over på en enhed med navnet "Hjem"
  • Løser et problem, der kunne forhindre ændringer af arkiver foretaget via NFS i at blive vist
  • Løser et problem i forbindelse med at arkivere arkiver på en Xsan-enhed fra visse programmer
  • Forbedrer Active Directory-loginydeevnen for især cachelagrede konti eller ved brug af .local-domæne
  • Forbedrer OpenDirectory-datareplikering
  • Forbedrer 802.1X-kompatibilitet med ActiveDirectory-netværk
  • Forbedrer kompatibiliteten ved brug af mobilkonti

Læs mere

Yderligere oplysninger om sikkerhedsindholdet i denne opdatering kan ses i artiklen om Apple-sikkerhedsopdateringer.

FaceTime er ikke tilgængelig i alle lande eller områder.

Oplysninger om produkter, der ikke er fremstillet af Apple, eller selvstændige websteder, der ikke er styret eller testet af Apple, er ikke udtryk for anbefalinger eller godkendelser fra Apples side. Apple påtager sig intet ansvar med hensyn til udvalget af disse produkter, produkternes funktionsevne eller brugen af produkterne. Apple giver ingen garanti for, at indholdet på websteder, som Apple ikke står bag, er pålideligt og præcist. Det er forbundet med en naturlig risiko at bruge internettet. Kontakt producenten for at få yderligere oplysninger. Andre virksomheds- og produktnavne kan være varemærker tilhørende de respektive ejere.

Udgivelsesdato: